Vil du være en del af en faglig stærk sundhedspleje, hvor du får mulighed for at arbejde i et tæt tværfagligt samarbejde både i familierne og på skoleområdet?
Sundhedsplejen i Halsnæs Kommune søger en erfaren sundhedsplejerske til vores team. Vi er 13 sundhedsplejersker og en faglig leder. Vores arbejde er præget af høj faglighed, kollegial sparring og en fælles bestræbelse på at skabe trivsel og sundhed for børn, unge og familier i vores kommune. Dette gælder også vores tværfaglige arbejde i Børne, Unge og voksenafdelingen, som vi er en del af.
Vi tilbyder
- En engageret arbejdsplads med fokus på faglighed og arbejdsglæde, med gode muligheder for faglig udvikling.
- Kollegial sparring og ekstern supervision.
- At være en del af vores indsats for udsatte familier med behov for ekstra støtte
- Et tæt tværfagligt samarbejde med skoler, daginstitutioner, familieafdelingen, PPR, fysioterapeuter, ergoterapeut, samt andre relevante samarbejdspartnere.
- Gode ansættelsesvilkår og fleksible arbejdstider, da vi arbejder i en selvtilrettelæggende funktion.
- Vi tilbyder 7 hjemmebesøg inden for de første 1½ år, samt graviditetsbesøg til alle. I besøgene benytter vi NBO, ADBB, PUF, EPDS og Gotland tilbydes til begge forældre. Skolebørnene tilbyder vi helbredsundersøgelser 3- 4 gange i løbet af deres skoletid, med mulighed for behovssamtaler derudover. Vi har sundhedspædagogiske aktiviteter m.m.
- Vi er stolte af vores mange tilbud til børn og familier, som har brug for gruppetilbud. Det er eksempelvis graviditetsgruppe, Fars legestue, COS-P forløb, mødregruppe for unge mødre, Stime forløb, UNG MOD etc.
- Et introduktionsprogram, hvor man får sin egen kollegiale mentor
Vi søger
- Autoriseret sundhedsplejerske med relevant erfaring.
- Engagement og interesse for arbejdet i almenområdet uanset om det er småbørn eller skolebørn.
- Brænder samtidig for at arbejde med udsatte familier og skabe positive forandringer.
- Har overblik og handlekraft til at skabe et trygt og støttende miljø for alle familier.
- Være en del af vores velfungerende tværfaglige samarbejde.
- Går op i faglighed og vil gerne være med til at udvikle sundhedsplejen i Halsnæs.
Løn
Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. Grundløn for laveste grundlønstrin er 33.700 kr. om måneden ekskl. pension. Derudover kan der aftales kvalifikations- og funktionstillæg, afhængigt af erfaring og kompetencer.
Yderligere oplysninger
Stillingen er på 37 timer og ønskes besat pr. 1. november 2026
Ansøgningsfristen er den 21. september kl. 12.00 og der afholdes samtaler den 23. september 2026.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte ledende sundhedsplejerske Lone Frederiksen, telefon 23 34 65 77 eller tillidsrepræsentant Maria Brosbøl, 51 67 54 73.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo
Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør.
Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.
Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil.
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie.