Udskolingslærere søges til Magleblik Skole - Dansk, engelsk, tysk, matematik og naturfag
Magleblik Skole er i vækst – både på almen- og specialområdet – og søger derfor dygtige, relationsstærke og fagligt engagerede lærere til vores udskoling (6.-9. årgang).
Vi søger lærere med kompetencer inden for dansk, engelsk, tysk, matematik, naturfag. Der er mulighed for både fuldtids- og deltidsansættelse.
Vi leder efter lærere, der brænder for at skabe stærke læringsfællesskaber, inspirerende undervisning og gode relationer til eleverne. Trives du i et tæt teamsamarbejde og ser mulighederne i en aktiv og praksisnær undervisning, kan Magleblik Skole være det rette sted for dig.
Om Magleblik Skole
På Magleblik Skole tror vi på, at alle børn kan lykkes. Vi ved også, at nogle elever skal arbejde hårdere, have mere støtte og møde flere forventninger end andre for at nå dertil.
Derfor søger vi lærere, der brænder for både faglighed og relationer. Lærere, som insisterer på, at elevernes baggrund ikke skal afgøre deres muligheder i livet, og som vil være med til at bryde den sociale arv gennem stærk undervisning, tydelige fællesskaber og høje forventninger til alle.
Hos os bliver du en del af en skole, hvor vi arbejder målrettet for at løfte elevernes faglige niveau og trivsel. Vi er ambitiøse på elevernes vegne, fordi vi ved, at vores arbejde gør en forskel.
Magleblik Skole er en udviklingsorienteret skole med fokus på aktiv, engagerende og praksisnær læring. Vi vægter stærke relationer, tydelig klasseledelse og et tæt professionelt samarbejde højt.
Vores børnesyn er fundamentet for alt, hvad vi gør:
Børn kan være i problemer – men de er aldrig problemet.
Vi arbejder målrettet med læringsmiljøer, trivsel og deltagelsesmuligheder for alle elever. Samtidig er vi stolte af vores høje trivselsmålinger blandt både elever og medarbejdere.
I udskolingen møder du undervisningsparate og motiverede elever, der ønsker at lære og udvikle sig. Særligt i dansk oplever vi stor faglig nysgerrighed og engagement, hvilket giver gode muligheder for at skabe meningsfuld, varieret og ambitiøs undervisning.
De seneste år har vi blandt andet arbejdet med fagfornyelsens prøvehandlinger, udviklet og implementeret vores egen sprog- og læsestrategi og styrket matematikundervisningen gennem vejledere og fagudvalg. Vi udvikler os sammen – og vi forventer, at nye kolleger har lyst til at bidrage til den fortsatte udvikling.
Dine opgaver
Du skal blandt andet:
- planlægge og gennemføre inspirerende undervisning med fokus på læring, motivation og deltagelse
- indgå aktivt i teamarbejde omkring elevernes faglige og sociale udvikling
- være en tydelig og omsorgsfuld voksen med stærke relationskompetencer
- inddrage elevernes perspektiver i undervisningen
- arbejde praksisnært og skabe sammenhæng mellem teori og virkelighed gennem varierede undervisningsformer
Vi forventer, at du
- er uddannet lærer
- har lyst til at arbejde med elever i udskolingen (6.-9. klasse)
- har erfaring med eller interesse for elever med forskellige forudsætninger og behov
- kan skabe trygge og udviklende undervisningsmiljøer
- arbejder relationelt, anerkendende og professionelt
- har fokus på trivsel, læring og tydelig klasseledelse
- er fagligt nysgerrig, reflekterende og ambitiøs
- trives i et forpligtende samarbejde og tager medansvar for fællesskabet
- ser elevperspektivet som en vigtig del af udviklingen af undervisningen
Hos os får du
Et stærkt kollegialt fællesskab
- tæt teamsamarbejde
- fokus på både elev- og medarbejdertrivsel
- faglig sparring og videndeling
- engagerede og hjælpsomme kolleger
- et rummeligt, humoristisk og imødekommende lærerværelse
Gode udviklingsmuligheder
- et åbent og respektfuldt arbejdsmiljø præget af engagement og udvikling
- mulighed for faglig og pædagogisk udvikling
- gode rammer for bevægelse og praktisk undervisning
- mulighed for deltagelse i Halsnæs i Bevægelse (HIB)
Et stærkt støtteapparat
- adgang til specialpædagogisk konsulent, forebyggelseskonsulent, PPR og mellemformskonsulenter
- tæt samarbejde om undervisningsmiljø og struktur
- et nærværende og tilgængeligt ledelsesteam
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Der indhentes børne- og straffeattest inden ansættelse.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig leder Yvonne Pedersen på telefon 20427460
Ansøgningsfrist: 11. september 2026.
Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde nye kolleger velkommen på Magleblik Skole.
Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo
Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør.
Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.
Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil.
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie.