To udskolingslærere søges til Magleblik Skole – naturfag og HDS
Magleblik Skole er i vækst – både på specialområdet og i almenområdet – og derfor søger vi to dygtige og relationsstærke lærere til udskolingen (6.–9. årgang) med tiltrædelse den 1. august.
Vi leder efter to lærere, der kan inspirere og styrke eleverne i deres læring, og som brænder for at skabe stærke faglige fællesskaber. Vi søger dels en naturfags-/matematiklærer og dels en HDS-lærer til vores unikke kollegiale fællesskab i udskolingen. Der vil være mulighed for både fuldtidsansættelse og deltidsansættelse, hvis det ønskes. Hvis du trives med undervisning i bevægelse og ser værdien i et tæt teamsamarbejde, vil du passe rigtig godt ind hos os.
Om os
Magleblik Skole er en innovativ skole med fokus på et aktivt, engagerende og praksisnært læringsmiljø. Vi værdsætter stærkt teamsamarbejde, tydelig klasseledelse og undervisning, der både udfordrer og skaber glæde.
Vores børnesyn er fundamentet for alt, vi gør: Børn kan være i problemer, men de er aldrig problemet. Vi er stolte af vores høje trivselsmålinger blandt både elever og personale, og vi arbejder målrettet med læringsmiljøer, relationer og trivsel i klasserne. Som lærer hos os forventer vi, at du er åben, reflekterende og ønsker løbende at udvikle din praksis.
Hos os bliver du en aktiv del af skolens udvikling med et fælles mål om, at alle skal lykkes. Vi insisterer på at styrke personalets relationskompetencer, samarbejde, motivation og faglige udvikling – fordi det er nøglen til, at vores elever trives og lærer bedst.
Skolen har de seneste år været inde i en faglig udvikling, hvor vi deltager i fagfornyelsens prøvehandlinger og har implementeret en medarbejderskabt sprog- og læsestrategi, som nu skal realiseres i version II. Vi arbejder også med en matematikstrategi gennem vejledere og fagudvalg. På Magleblik Skole udvikler vi os sammen og inviterer gerne nye kolleger med ind.
Dine opgaver
- Inspirere: Skabe undervisningsforløb, der engagerer og styrker eleverne.
- Samarbejde: Indgå i et tæt og konstruktivt teamsamarbejde om læring, trivsel og udvikling.
- Mentorrolle: Være en tydelig og omsorgsfuld rollemodel for eleverne, både fagligt og personligt.
- Elevinddragelse: Inddrage elevernes perspektiver og idéer for at forbedre undervisningen.
- Praktisk erfaring: Anvende praktiske eksempler og hands-on-aktiviteter i undervisningen for at gøre teorien levende og relevant for eleverne.
Vi forventer, at du
- er uddannet lærer
- har lyst til at arbejde med elever i udskolingen (6.-9. klasse)
- har erfaring med – eller interesse for – at arbejde med elever med forskellige forudsætninger og udfordringer
- kan støtte elever i deres læringsmiljø og skabe trygge rammer
- er nærværende, tillidsskabende og stærk i relationsarbejdet
- har fokus på læringsmiljø, trivsel og tydelig klasseledelse
- er fagligt engageret, ambitiøs og reflekterende
- trives i et samarbejdsmiljø og tager medansvar for fælles opgaver
- værdsætter elevperspektivet og tilpasser undervisningen ud fra elevernes behov og feedback
Hos os får du
Tæt teamsamarbejde
- fokus på både elevtrivsel og medarbejdertrivsel
- et stærkt fagligt fællesskab med videndeling og sparring
- skønne kolleger, der glæder sig til at tage imod dig
- et rummeligt, humoristisk og imødekommende lærerværelse
Udviklingsmuligheder
- et åbent og respektfuldt arbejdsmiljø præget af engagement og udvikling
- gode rammer – både inde og ude – til undervisning med bevægelse
- mulighed for at indgå i HIB (Halsnæs i Bevægelse)
Et støttende miljø
- høje trivselsmålinger blandt både elever og personale
- en mentor, der følger dig tæt i opstarten – inkl. ugentlig sparring
- tæt samarbejde om undervisningsmiljø og struktur
- adgang til specialpædagogisk konsulent, forebyggelseskonsulent, PPR og mellemformskonsulenter
- et tæt og tilgængeligt ledelsesteam
Hvis du kan se dig selv hos os, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Skoleleder Wenche Fogsgaard på tlf. 21 64 32 65
Løn- og ansættelsesvilkår
Sker efter gældende overenskomst samt principperne om Ny Løn.
Bemærk, at der inden ansættelse i Halsnæs Kommune indhentes børne- og straffeattest.
Ansøgningsfrist
Søndag den 26. juli kl. 12.00.
Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo
Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør.
Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.
Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil.
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie.