Sundhedskonsulent med særligt fokus på udvikling og drift af patientrettet forebyggelse
Indledning og rammesætning
Vil du være med til at skabe sammenhængende og meningsfulde rehabiliteringsforløb for borgere med kronisk sygdom? Har du en sundhedsfaglig bagrund, og har du flair for at få mennesker engageret i egen sundhed? Så er denne stilling måske noget for dig.
I Halsnæs Kommune søger vi en ny kollega til vores dygtige team af sundhedskonsulenter, som har lyst til at afholde afklarende samtaler med afsæt i den enkelte borgers livssituation, koordinere indsatser og undervise på vores patientrettede forebyggelsestilbud. Vi søger en kollega, der har mod på at bidrage aktivt til udviklingen af vores patientrettede tilbud, og som har fokus på at skabe mere lighed i sundhed og fremme borgernes livskvalitet.
Vi søger en kollega, der vil indgå i et mindre team af forløbskoordinatorer, hvor den enkelte koordinator har ansvar for indsatser målrettet borgere med enten diabetes, hjertesygdom, KOL eller kræft. Du får et særskilt ansvar for at udvikle og koordinere kommunens indsatser indenfor en eller to diagnosespecifikke områder, men du skal også have lyst til at samarbejde med dine kollegaer om udviklingen af tværgående, generiske tilbud og afholde afklarende samtaler med borgere, der henvises med en uspecifik diagnose. Du skal have lyst til at skabe løsninger for den enkelte borger, der tager udgangspunkt i borgerens ressourcer, ønsker og livssituation, og vi forventer, at du har mod på at involvere relevante parter i og udenfor kommunen i opgaveløsningen.
Vi forventer, at du kan se dig selv i nedenstående:
- Har en mellemlang sundhedsfaglig grunduddannelse som fx sygeplejerske, fysioterapeut eller klinisk diætist
- Har erfaring med udvikling og drift af sundhedsfremmende indsatser - gerne med et fokus på lighed i sundhed og/eller social sårbarhed
- Har viden om sundhedspædagogiske værktøjer og erfaring med at anvende dem
- Er god til at kommunikere, skabe relationer og interagere med forskellige borgergrupper og aktører
- Har erfaring med den motiverende samtale og har erfaring i at vejlede og undervise borgere
- Har erfaring med at arbejde tværfagligt og også gerne tværsektorielt
- Evner at arbejde selvstændigt såvel som indgå i produktive samarbejder
Hvis du samtidig har erfaring med at arbejde som forløbskoordinator, eller med at facilitere gruppebaserede mestringsforløb er det et ekstra plus.
Om os
Du bliver ansat i Sundhedsafdelingen, hvor vi (med dig) er 13 engagerede, kompetente og selvstændige medarbejdere med forskellige, faglige baggrunde, der arbejder med en bred vifte af opgaver indenfor forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering. Aktuelt er vi meget optaget af at implementere Sundhedsreformen og afklare vores kommende samarbejdsrelationer med Region Østdanmark, som vi har indgået en horisontal samarbejdsaftale med i relation til den patientrettede forebyggelse. Herudover har vi blandt andet også fokus på at udvikle sundhedstilbud målrettet børn og unge, udvikle nye mestringsforløb for bl.a. borgere med kroniske smerter og indgå aktivt i et stort partnerskabsprojekt med bl.a. Steno Diabetes Center Copenhagen og DAB Lejerbo Frederiksværk, hvor der er fokus på at udvikle nære sundhedstilbud til borgere med kronisk sygdom. I tillæg hertil har vi ansvar for kommunens hygiejneindsatser, hjerneskadekoordinering, diætistfaglige funktioner, sundhedsberedskab m.v.
Vi tilbyder dig
- Et spændende og alsidigt job, hvor du får mulighed for at arbejde sammen med en bred vifte af aktører
- En ambitiøs arbejdsplads, hvor der er plads til både humor, forskellighed og faglige ambitioner
- Dygtige og engagerede kollegaer medbred, faglig ekspertise og erfaring indenfor forebyggelse og sundhedsfremme samt et godt kendskab til de sundhedsfaglige arenaer i Halsnæs Kommune
- Mulighed for faglig udvikling
- Fast arbejdsplads på Rådhuset i Frederiksværk med mulighed for løbende hjemmearbejde og medbestemmelse på egen arbejdstilrettelæggelse.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt efter principperne om ny løn. Der er tale om en midlertidig stilling, der udløber 31.6.2028 med mulighed for forlængelse. Der er som udgangspunkt tale om en stilling på 37 timer pr. uge. Du er dog også velkommen til at søge stillingen, hvis du ønsker et lidt lavere timetal.
Sundhedsafdelingen har røgfri arbejdstid.
Ansøgning og videre forløb
Ansøgningsfristen er den 25. oktober 2026.
Der afholdes 1. samtaler den 27. oktober i tidsrummet 10-14. Indkaldes du til samtale, vil du blive kontaktet telefonisk den 26. oktober over middag. Får vi behov for at holde 2. samtaler, afholdes disse i tidsrummet 10-12 den 29. oktober.
Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2026.
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte sundhedsafdelingens leder Anne Hune Gjerrild på telefon 24906668
Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo
Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør.
Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.
Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil.
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie.