Social- og sundhedshjælper søges til nattevagt på vores skønne Plejecenter Løvdalen afdeling Violen/Snerlen
Søger du gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø, hvor vi står sammen om at skabe gode dage for hinanden? Så er denne stilling måske lige dig. Vi søger en ny social- og sundhedshjælper kollega i nattevagt, som vil være med til at skabe nærvær, omsorg og skønne stunder for vores beboere.
Løvdalen Plejecenter er et center til i alt 74 beboere, hvoraf de 6 af vores boliger er til midlertidige venteophold, og de resterende 68 boliger er permanente plejecenterboliger. Vi er et plejecenter, der er delt op i mindre enheder, hvor der i hver enhed møder faste teams ind, og hvor vi har et samlet fokus på at skabe gode dage sammen.
Lidt om os
Gode dage skaber vi ved at sikre et fast team omkring beboerne. Ved at værne om det gode og hyggelige måltid. Ved at skabe hjemlige og hyggelige rammer. Ved at sikre mulighed for bevægelse og aktiviteter og understøtte venskaber. Og ved at passe godt på hinanden som kollegaer. Vil du være med til dette, så er det dig, vi søger.
På Løvdalen Plejecenter vil du opleve nærværende kolleger og en ledelse, som sammen med dig ønsker at sikre en god hverdag for beboerne, hvor både beboere og deres familie kan være trygge. Vi har en arbejdsplads, som vi er stolte af, hvor vi løfter i flok og vi sætter arbejdsmiljøet og fleksibiliteten højt på dagsordenen. Du vil hos os derfor altid opleve at blive lyttet til og opleve, at vi står til rådighed.
Lidt om stillingen
Som social- og sundhedshjælper i nattevagt på Løvdalen bliver du en del af et team på 4 som dækker hele Løvdalen. Som nattevagt på Violen/Snerlen har du ansvaret for vores 20 beboer.
Hvad søger vi?
Vi søger en kollega, som er uddannet social- og sundhedshjælper til en fast stilling i nattevagt på 28-37 timer om ugen med weekendvagt hver 2. uge i ulige uge. Du vil komme til at arbejde efter 7-7 ordning.
Vær opmærksom på, at fra januar 2027 ændres det til lige uger.
Vi søger dig, som brænder for at være der for vores beboere om natten og skabe den tryghed og pleje, de har behov for.
Du er inddragende og imødekommende, og er god til at sparre med dine kollegaer. Du har et godt overblik og formår at udvise og bevare roen i nattetimerne.
Vi er optaget af, at du får:
- En grundig og individuelt tilrettelagt introduktion med en mentor og løbende opfølgningssamtaler. Introduktionen er både i afdelingen og med undervisning.
- En hverdag, hvor vi har fokus på din faglige udvikling og trivsel.
- Du bliver en del af en engageret og faglig stærk kollegagruppe på Løvdalen, hvor du altid kan finde sparring, hjælp og støtte.
- Du bliver en del af en kollegagruppe med forskellige faglige baggrunde som social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, køkkenmedhjælpere og sygeplejersker. Vi har alle noget vigtigt at bidrage med, og vi kommer alle til orde.
Vi er smukt placeret kun 20 minutter fra Hillerød og Helsinge.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller pr. 1. december 2026.
Ansøgningsfrist: 15. oktober.
Samtalerne afholdes løbende.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Derudover kan der aftales kvalifikations- og funktionstillæg. Den forventede samlede løn ligger i niveauet kr. 28.571 – 34.251 pr. måned ekskl. pension, afhængigt af hvor mange timer om ugen du er ansat, erfaring og kompetencer.
Du er velkommen til at kontakte områdeleder Tina Stokholm på telefon 4049 2297 og komme til en kop kaffe og en uforpligtende snak.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Du kan se mere om "Livet på Løvdalen" på vores Facebookside.
Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo
Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør.
Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.
Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil.
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie.