Social- og sundhedsassistent
Social- og sundhedsassistent (SSA) til barselsvikariat til Midgården - Center for Botilbud og Beskæftigelse (CFBB)
Vi søger en SSA’er til et team med 7 borgere, hvoraf en har behov for særligt skærmet 1:1 indsats.
CFBB’s vision er at stå sammen om at skabe unikke løsninger:
- For at understøtte trivsel og udvikling hos borgere.
- Til at mestre eget liv.
- For et meningsfuldt arbejdsliv.
- Gennem forpligtende faglige fællesskaber.
Organisationen arbejder i 2026 på tværs af afdelinger med temaet ”Faglig forpligtelse”, hvor vi skal øve os på tydeligere krav og kontinuitet i vores kernefaglige arbejde.
Vi ved at relationsarbejde kan være følelsesmæssigt belastende og derfor er faglige fællesskaber og arbejdstrivsel vigtige fokuspunkter for os!
Om Midgården
Midgården er et botilbud for borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. En mindre del af indsatserne er specialiserede 1:1-forløb for borgere med omfattende behov for skærmning – typisk på grund af eksekutive, autismerelaterede og/eller sanseintegrative udfordringer.
Du vil veksle mellem arbejdet med skærmede 1:1-indsatser og de øvrige borgere i boenheden.
Vores faglige fællesskab og sammenhold er stærkt. Det afspejles i en tillidsfuld og uformel tone, hvor fokus er på at finde de gode løsninger. Vi bakker hinanden op og træder til med en hjælpende hånd, når en af os har brug for det.
Borgerne har i varierende grad behov for:
- Et struktureret og genkendeligt dagsprogram.
- Forberedelse og guidning til passende adfærd.
- Hjælp og fysisk støtte til daglige gøremål og personlig hygiejne.
Vi tilbyder
- Grundig introduktion og oplæring, fleksibelt tilpasset efter behov.
- Prioriteret tid til at arbejde med indsatser for de borgere, du er ansvarlig for.
- Regelmæssig supervision.
- Et fællesskab - hvor vi anerkender forskelligheder og arbejder tæt sammen.
- Vi har et sundhedsfagligt netværk og tæt samarbejde med sundhedsfaglig koordinator.
- Du kommer til at arbejde med, samt have ansvar for sundhedsmodulet.
Faglige kompetencer
- Det er en fordel, hvis du har kendskab til SensumOne, men ikke et krav.
- Kan arbejde selvstændigt.
- Har erfaring med dokumentation indenfor det sundhedsfaglige.
- Kan kommunikere både skriftligt og mundtligt på dansk.
Personlige kompetencer
- Du har ro og overskud til at fastholde indsatsen, også når det er svært.
- Du er rummelig og nysgerrig i dit samarbejde med kollegaer og andre interessenter.
- Du har et imødekommende væsen og fleksibel.
Praktisk
- Arbejdstid: kl. 06.00–22.30, og som udgangspunkt hver anden weekend.
- Mulighed for lange vagter via lokalaftale.
- Løn efter gældende overenskomst.
- Udvidet straffeattest indhentes.
- Opstart - Snarest muligt.
Har ovenstående fanget din interesse og vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Daglig leder Gitte Zoe Hovgaard på tlf.: 28590966 eller til SSA Lene Faurbye på tlf.: 23435421. Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo
Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør.
Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.
Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil.
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie.