Plejecenter Løvdalen afdeling Violen/Snerlen søger glad og dygtig social- og sundhedshjælper til en fast stilling i dagvagt
Vi søger en ny kollega med uddannelse som social- og sundhedshjælper til en fast dagvagtstilling 32-37 timer ugentligt med vagt hver anden weekend i lige uger. Vi søger dig, som kan se sig selv blive en del af et team og en afdeling hvor godt kollegaskab, humor og fleksibilitet betyder en stor del.
Vi er en afdeling på Løvdalen bestående af 2 mindre enheder, Violen/Snerlen som lige nu har en ledig stilling som social- og sundhedshjælper i dagvagt. Afdelingen har 20 lejligheder, 10 fordelt på hver enhed.
Som social- og sundhedshjælper hos os er det dig i samspil med teamet, som sikrer den trygge og meningsfulde hverdag for de mennesker, der bor her.
Vi arbejder med den personcentrerede omsorg både i plejen og blandt kollegaerne. Hos os vægter vi det gode samarbejde, og de gode relationer højt.
Opgaverne er mangeartede, men overordnet kan nævnes
- Pleje af og omsorg for centerets beboere
- Fokus på det gode og hyggelige måltid
- Fokus på at skabe hjemlige og hyggelige rammer
- Hygge, aktiviteter og fælles arrangementer
- Den aktiverende tilgang
- Delegerede komplekse opgaver
- Test og screening af borgerne med henblik på tidlig opsporing
- Dokumentation
- Kontakt med beboernes familier og venner.
Vores forventninger til dig
- At du er engagereret i det, du arbejder med og deltager i. Til gengæld bliver du en del af en gruppe af fagligt stærke og stolte medarbejdere.
- At du er opsøgende og bruger din faglighed.
- At du ser mennesket før opgaven.
- Har kendskab til Nexus, men det er dog ikke et krav. Oplæring finder sted.
Vi er optaget af, at du får
En grundig og individuel tilrettelagt introduktion.
Blandt andet:
- Undervisning i Nexus.
- Undervisning i Forflytning.
- Undervisning i Personcentreret omsorg.
- En hverdag, hvor vi har fokus på din faglige udvikling og trivsel.
Hvad bliver du en del af?
Du bliver en del af en engageret, faglig stærk og humørfyldt kollegagruppe på Violen/Snerlen Løvdalen, hvor du altid kan finde sparring, hjælp og støtte.
Du bliver en del af en kollegagruppe med faglig baggrund som Social- og sundhedshjælpere, Social- og sundhedsassistenter, Sygeplejersker, Husassistenter og Aktivitetsmedarbejdere. Og vi har vores egen huslæge tilknyttet.
På Violen/Snerlen har vi vores egen koordinator og områdeleder. Du vil hos os altid opleve, at blive lyttet til og opleve, at vi står til rådighed.
Vi er smukt placeret kun 20 minutter fra Hillerød, Frederikssund og Helsinge.
Kontakt os gerne
Du er også meget velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og en uforpligtende snak. Vi glæder os til at høre fra dig.
Jeg kan kontaktes på telefon 40492297, eller kontakt Koordinator Sanne 23835290.
Yderligere informationer
Stillingen ønskes besat 1. januar 2026. Ansøgningsfrist den 10. november.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Du kan se mere om "Livet på Løvdalen" på vores Facebookside.
Om Halsnæs Kommune
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.