Omsorgsmedhjælper til barselsvikariat på Midgården - Center for Botilbud og Beskæftigelse (CFBB)
Vil du arbejde et sted, hvor der er plads til både faglighed og menneskelighed?
Vi er ambitiøse med vores pædagogiske arbejde og værner om et fællesskab, hvor alle bidrager.
Vores vision er at stå sammen om at skabe unikke løsninger:
- For at understøtte trivsel og udvikling hos borgere.
- Til at mestre eget liv.
- For et meningsfuldt arbejdsliv.
- Gennem forpligtende faglige fællesskaber.
Om Midgården
Midgården er et botilbud for borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. De har brug for støtte til almindelig daglig livsførelse samt til vedligehold og udvikling af færdigheder. Her bor både unge og ældre, som har brug for din tilstedeværelse. Det vigtigste er, at du møder dem med nærvær og forståelse for deres udfordringer.
Dit arbejde består i blandt andet praktisk hjælp og støtte til personlig pleje, daglige aktiviteter, ledsagelse ud af huset - fx til lægebesøg eller indkøb. Det kan også være en tur i sansehaven eller deltagelse i andre sociale aktiviteter.
Vi tilbyder
- Grundig oplæring og introduktion.
- Samarbejde med fokus på dialog og udvikling.
- Regelmæssig supervision, samt mulighed for kurser og kompetenceudvikling.
Vi søger dig, der:
- Vil engagere dig i at forstå og anvende aftalte faglige tilgange.
- Har en struktureret tilgang til dine opgaver.
- Har ro og overskud til at fastholde indsatsen - også når det er svært.
- Er rummelig og nysgerrig i dit samarbejde med kollegaer og andre interessenter.
- Har et imødekommende væsen.
- Kan kommunikere både skriftligt og mundtligt på dansk.
Praktisk
- Arbejdstid: kl. 6.00–22.30, hver anden weekend.
- Løn efter gældende overenskomst.
- Gyldigt kørekort er påkrævet.
- Straffeattest indhentes.
Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo
Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør.
Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.
Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil.
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie.