Leder til Visitationen i Halsnæs Kommune
Vil du stå i spidsen for et stærkt fagligt miljø og samtidig være med til at forme fremtidens ældre- og sundhedsområde i Halsnæs Kommune?
Når en borger har brug for støtte, hjælp eller omsorg, er det afgørende, at kommunen møder borgeren med faglighed, respekt og blik for det hele menneske.
Vi leder efter en person, der kan skabe retning i en hverdag, hvor lovgivning, økonomi, faglighed og borgernes ønsker skal gå hånd i hånd. En leder, der ser udvikling som en fælles opgave, og som forstår, at gode løsninger skabes gennem samarbejde.
En nøgleposition på et vigtigt velfærdsområde
Sundheds- og ældreområdet er midt i en større forandringsproces. Reformer, nye lovgivningsmæssige rammer, stigende forventninger til sammenhængende indsatser og et fortsat fokus på kvalitet og bæredygtig økonomi stiller krav til både organisation og ledelse. Som leder af Visitationen får du en central rolle i denne udvikling.
Du skal stå i spidsen for den faglige og organisatoriske udvikling af visitationsområdet sammen med medarbejdere og ledere og være med til at sikre, at vi fortsat tilbyder borgerne løsninger, der bygger på høj kvalitet og faglighed.
Samtidig bliver du en vigtig del af ledergruppen i Sundhed og Ældre, hvor vi sammen tager ansvar for den samlede opgave og udvikling af området. Ledergruppen består af 12 ledere og chefen for området.
Visitationen består af 20 fagligt dygtige og engagerede medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Personalegruppen rummer ud over visitatorer også demenskonsulenter og en systemadministrator.
Desuden vil du have en vigtig rolle i samarbejdet med de private leverandører og kommunens to tværkommunale §60 selskaber Fælles Hjælpemiddeldepot og Mad til hver Dag.
Dine vigtigste opgaver
Du skal blandt andet
- sætte en tydelig faglig og strategisk retning for Visitationen
- sikre høj kvalitet i myndighedsarbejdet og understøtte en ensartet praksis
- skabe de bedste rammer for medarbejdernes trivsel, udvikling og samarbejde
- bidrage til implementeringen af nye reformer og lovgivning på ældreområdet
- omsætte politiske mål og strategier til handling
- sikre sammenhæng mellem faglige ambitioner og økonomiske rammer
- styrke samarbejdet med hjemmepleje, sygepleje, træning, hjælpemiddelområdet, hospitaler, almen praksis, socialområdet, private leverandører og øvrige samarbejdspartnere
- arbejde for, at borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i deres forløb.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har erfaring med ledelse inden for et velfærdsområde, og at du motiveres af at skabe resultater gennem andre.
Du er en leder, som formår at kombinere strategisk udsyn med nærvær og tilgængelighed i hverdagen. Du lytter, involverer og træffer beslutninger, når det er nødvendigt.
Vi lægger især vægt på, at du
- har erfaring med personaleledelse og udvikling af faglige miljøer
- har indsigt i myndighedsopgaver og offentlig forvaltning
- kan skabe følgeskab omkring forandringer
- har stærke samarbejdsevner og evnen til at bygge relationer på tværs
- kan navigere i komplekse problemstillinger med ro og overblik
- arbejder systematisk og har forståelse for økonomistyring
- kommunikerer klart og troværdigt.
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være sundhedsfaglig, socialfaglig eller akademisk. Det vigtigste er, at du har de rette ledelsesmæssige kompetencer og lyst til at udvikle området sammen med os.
Derfor skal du vælge Halsnæs Kommune
Vi tror på faglighed, fællesskab og ledelse tæt på opgaven. Vi insisterer på at finde løsninger i samarbejde og på tværs af fagområder, fordi borgernes behov ikke følger organisatoriske grænser.
Som leder af Visitationen får du
- en central lederstilling med stor indflydelse
- engagerede og dygtige medarbejdere
- et stærkt lederfællesskab med høj grad af sparring og samarbejde
- mulighed for at præge udviklingen af fremtidens ældre- og sundhedsområde
- en organisation med korte beslutningsveje og høje ambitioner
- gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Hvis du kan se dig selv i rollen og har lyst til at stå i spidsen for et område med stor betydning for både borgere, medarbejdere og organisation, ser vi frem til at høre fra dig.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Derudover kan der aftales kvalifikations- og funktionstillæg. Den forventede samlede løn ligger i niveauet 55.000 – 65.000 kr. pr. måned ekskl. pension, afhængigt af erfaring og kompetencer.
Ansættelsesproces
Ansøgningsfrist er 15. september.
Vi afholder første samtalerunde den 18. september og anden samtalerunde den 24. september. I forbindelse med anden samtale vil der være en case, som du får tilsendt dagen før samtalen.
Forventet tiltrædelse er snarest muligt og senest den 1. november 2026.
Har ovenstående vagt din nysgerrighed, så tøv ikke med at søge stillingen. Har du brug for at høre mere, så ring eller skriv til Chef for Sundhed og Ældre Michala Jessen på 2712 3687, så ringer jeg dig op. Du kan også kontakte teamleder Katrine Larsen 2464 5772.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo
Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør.
Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.
Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil.
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie.