Brænder du for klubarbejde og stærke fællesskaber? På Ølsted Skole søger vi en engageret klubpædagog med timer i skolen
Har du lyst til at være med fra næsten starten og sætte dit præg på en klub, der skal formes og styrkes? Har du blik for kortere pædagogiske indsatser og lyst til at arbejde i spændingsfeltet mellem skole og fritid? Så er det måske dig, vi leder efter!
Om stillingen
Vi søger en pædagog til en fast stilling i vores klub, hvor der også er tilknyttet timer i skolens regi. Klubben står over for en ny begyndelse efter at vores mangeårige kollega – med over 30 års erfaring – er stoppet. Det betyder, at du får en unik mulighed for at være med til at opbygge og forme klubbens kultur, rammer og indhold fra næsten scratch.
Du bliver ikke alene om opgaven. Du kommer til at arbejde tæt sammen med en dedikeret kollega, og sammen skal I skabe trygge og meningsfulde rammer for børnene i overgangen fra skole til fritid.
Dine opgaver vil bl.a. være
- Udvikling og afvikling af klubaktiviteter med udgangspunkt i børnenes interesser og behov.
- Indgå i korterevarende pædagogiske indsatser og mellemformer i skoledelen – f.eks. i samarbejde med lærere omkring trivsel, relationer eller struktur.
- Bidrage aktivt til samarbejdet mellem klub og skole og sikre en rød tråd i børnenes dag.
- Være med til at skabe et åbent og inkluderende fritidstilbud for alle børn.
Vi forestiller os, at du
- Er uddannet pædagog og har lyst til både skole- og fritidspædagogik.
- Har erfaring eller interesse for at arbejde med målrettede pædagogiske indsatser.
- Er god til at skabe relationer og kan indgå i tæt samarbejde med både kolleger og forældre.
- Tør tage ansvar og har lyst til at være med til at bygge noget op fra bunden.
Vi tilbyder
- En spændende stilling med mulighed for at forme klubbens fremtid.
- Tæt samarbejde med en engageret kollega og ledelse, der bakker op.
- En arbejdsplads med højt til loftet, plads til idéer og stor tillid til fagligheden.
- Et arbejdsfællesskab, hvor humor, hjertevarme og faglighed går hånd i hånd.
På Ølsted Skole har vi
- Ambitioner for alle vores elever.
- Et tæt kollegialt fællesskab og en stor viden om vores fælles børn.
- Glæde, dialog og ansvarlighed som nøgleord.
- Naturen tæt på, hvilket gør den oplagt at inddrage.
- Fokus på samarbejdet mellem skole og hjem som en disciplin, vi ønsker at fortsætte udviklingen af.
Ansøgningsfristen er den 24.juli kl. 12.00
Vi forventer at afholde samtaler løbende.
Stillingen er fuldtid / deltid (tilpasses efter aftale) med opstart snarest muligt eller efter aftale.
Hvis du har lyst til at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Thomas Karlsen på tlf. 21 70 02 65 eller faglig leder Nicolaj Poulsen på tlf. 23 37 62 56.
Ved tilbud om ansættelse tages referencer, og straffe-/børneattest indhentes. I Halsnæs Kommune er arbejdstiden røgfri.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Om Ølsted Skole
Ølsted Skole er en 1-2-sporet skole beliggende mellem Frederiksværk og Hillerød. Vi har ca. 300 elever fordelt på 0-9.klasse. Skolen er kendetegnet ved en stærk lokal forankring og et stærkt fællesskab.
Ølsted Skole er desuden UNESCO Verdensmålsskole.
Ølsted Skole ligger i et naturskønt område tæt på Hillerød og Frederikssund. Der er gode offentlige transportmuligheder bl.a. med direkte togforbindelse til Hillerød. Hvis man kommer fra København, når man hurtigt Ølsted, da man kører imod trafikken.
Om Halsnæs Kommune
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.