Børnehaveklasseleder til lokal skole i Ølsted 1. august 2026
Børnehaveklassen er elevernes første møde med skolen, og eleverne er i fuld gang med at lære skolelivet at kende. Du har som børnehaveklasseleder blik for hele det lange skoleforløb, der ligger foran eleverne.
Fra sommeren 2026 får vi på Ølsted Skole en ekstra børnehaveklasse og vi søger derfor dig, der vil være med til at skabe en tryg overgang både mellem børnehavelivet og skolelivet, men også mellem 0. og 1.klasse.
Du vil indgå i teamet omkring vores 0. klasser, og arbejde sammen om hele årgangen med både lærere og pædagoger. Ligeledes bliver du en del af indskolingen.
I 0.klasse er skoledagen fra kl.8-12 hver dag og der er to voksne i alle timer, - vi ved det gør en forskel.
Vi leder efter dig, der:
- ved af erfaring, at relationer og klasseledelse går hånd i hånd
- er god til at forventningsafstemme skole/hjem samarbejdet med nye skoleforældre
- ved, at et stærkt fællesskab for både elever og forældre er fundamentet for et godt samarbejde
- er vild med ALLE børn
Du ved, hvilke kompetencer, der er nødvendige at få på plads, og du formår at tilbyde konkrete og differentierede udviklingsmuligheder, hvor leg og læring går hånd i hånd. Du er nysgerrig på pædagogisk udvikling og ambitiøs på elevernes vegne, når det gælder både trivsel og læring.
Hvis du har lyst til at høre mere, er du velkommen til at kontakte faglig leder Nicolaj Poulsen på tlf. 23 37 62 56.
Praktisk information
Ansøgningsfristen er den 20. maj kl. 12.00
Vi forventer at afholde samtaler den 27. maj fra kl. 15 og frem.
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2026, og er på fuld tid. Erfaring fra lignende stilling vægtes.
Ved tilbud om ansættelse tages referencer, og straffe-/børneattest indhentes. I Halsnæs Kommune er arbejdstiden røgfri.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Om Ølsted Skole
Ølsted Skole er en 1-2-sporet skole beliggende mellem Frederiksværk og Hillerød. Vi har ca. 300 elever fordelt på 0-9.klasse og vokser de kommende år. Skolen er kendetegnet ved en stærk lokal forankring og et stærkt fællesskab.
Ølsted Skole er desuden UNESCO Verdensmålsskole.
Ølsted Skole ligger i et naturskønt område tæt på Hillerød og Frederikssund. Der er gode offentlige transportmuligheder bl.a. med direkte togforbindelse til Hillerød. Hvis man kommer fra København, når man hurtigt Ølsted, da man kører imod trafikken.
Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo
Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør.
Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.
Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil.
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie.