Ydelsesmedarbejder til Aktivlovens område

Er du serviceminded? Arbejdsom? Og en god kollega? Så er du måske vores nye ydelsesmedarbejder i Halsnæs Kommune!

Team Arbejdsmarkedsydelser, som er en del af Borgerservice i Halsnæs Kommune, søger en fleksibel og udviklingsorienteret borgerrådgiver med gode samarbejdsevner. Du skal have lyst til og interesse i at arbejde med Aktivlovens opgaver, hvor det er vigtigt at vores borgere oplever en venlig, effektiv og professionel sagsbehandling, når de er i kontakt med os. Vi ser gerne at vi får en erfaren kollega, men er du nyuddannet tilbyder vi en grundig introduktion, makkerordning og tæt samarbejde om opgaverne.

Dine opgaver i Team Arbejdsmarkedsydelser vil blandt andet være:

  • At behandle ansøgninger og træffe afgørelser om forsørgelses- og enkeltydelser efter Aktivloven (§ 16-20 og § 81-85)
  • At sikre, at borgere modtager den rette ydelse til tiden – med korrekt faglig begrundelse
  • Løbende sagsbehandling i KY (Kommunernes Ydelsessystem), fx partshøringer, sanktioner og opfølgning
  • At rådgive og vejlede borgere om muligheder og begrænsninger ud fra en helhedsorienteret tilgang

Om dig

Den vigtigste kvalifikation er, at du trives med og har lyst til at arbejde med udbetaling af ydelser - med borgerne i centrum. Du skal have lyst til at udvikle dig sammen med dit team, og du skal være med til at udvikle opgaverne i takt med ændret lovgivning og løbende forandringer. Som vores nye Borgerrådgiver kommer du til at arbejde tæt med 5 andre kolleger på kontanthjælpsområdet.

Desuden sætter vi pris på, at du:

  • Har erfaring med udbetaling af ydelserne på kontanthjælpsområdet og med Kommunernes Ydelsessystem (KY)
  • Er serviceorienteret internt og eksternt, udadvendt og har lyst til at møde mennesker med mange forskellige behov og baggrunde
  • Er robust og kan holde mange bolde i luften på én gang
  • Er kommunalt uddannet med en afsluttet kommunom eller anden relevant uddannelse eller erfaring

Om os

  • Vi er en arbejdsplads med fokus på samarbejde og udvikling
  • En organisation, hvor ledere og medarbejdere tør tage ansvar og gå nye veje
  • En koncern, som hurtigt omstiller sig til at imødekomme fremtidige udfordringer og udnytte nye potentialer
  • Engagerede kollegaer
  • Et udadvendt job
  • Gode personaleforhold såsom kantine, motionsrum og en velfungerende personaleforening

Borgerservice er en del af området Kultur, Arbejdsmarked, Borger- og Erhverv. Borgerrådgiveren refererer til afdelingslederen for Borgerservice.

Vi sætter borgerne i centrum og har fokus på den sammenhængende service, som vi yder professionelt både ved personlig og telefonisk betjening.

Vil du vide mere

Kontakt fagspecialist Michelle Lundberg, tlf. 51 31 71 39 eller afdelingsleder for Borgerservice, Merete Hedegaard Normand, tlf. 29 63 00 31 / 47 78 42 15.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt, med ansættelse pr. 1. januar 2026 eller snarest herefter. Lønnen forhandles ud fra dine kvalifikationer med udgangspunkt i gældende overenskomst for administration og IT (HK overenskomst) og principperne i Ny Løn.

Ansøgningsfrist er torsdag d. 13. november 2025 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag d. 19. november 2025

 

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Leder af Borgerservice Merete Hedegaard Normand +4547784215
Telefonnummer: 29 63 00 31
Jobområde: Administration og Ledelse
Varighed: Fastansættelse
Ansættelsessamtaler: Onsdag d. 19. november 2025
Stillingsbetegnelse: Ydelsesmedarbejder
Ugentlig arbejdstid: 37 timer
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk
Telefon: +45 47 78 40 00 mail@halsnaes.dk
CVR: 29 18 84 16