Lederteamet på Arresøparken vægter kvalitet, beboertrivsel og arbejdsmiljø meget højt. Der er fokus på den sammenhæng, der er, mellem medarbejdertrivsel og muligheden for at give nærvær og den bedste pleje til vores beboere. Og der er ingen tvivl om, at personalet på Arresøparken er ambitiøse.
Vi ønsker at ansætte en sygeplejerske, der brænder for ældreplejen, og vi vil gerne tilbyde en rigtig god velkomst og introduktion.
Arresøparken er beliggende ned til sø og mark i den naturskønne del af Halsnæs Kommune. Vores store vinduespartier skaber derfor en følelse af at bo i naturen.
Vi har en god stemning på Arresøparken, og vi arbejder alle sammen for, at her er godt at bo, gæste og arbejde – samt at vi bliver ved med at være et attraktivt sted, man tilvælger som både beboer og personale.
Vi er, også i ledergruppen, søgende og innovative i forhold til at løse vores kerneopgave på bedste vis. Dette skaber værdi for beboerne. Omdrejningspunktet for vores arbejde er personcentreret omsorg.
Vi har gensidig respekt og med udgangspunkt i beboernes behov, ønsker og vaner, inddrages den enkelte beboers selvbestemmelse og medindflydelse i tilrettelæggelsen af de daglige gøremål.
Vi vægter samarbejde med pårørende højt og tager udgangspunkt i beboernes ressourcer, behov og muligheder – ligesom det er vigtigt at kende til beboernes livshistorie.
Vi tilbyder primært dagvagt med weekendarbejde hver 5. weekend og ca. 2 helligdage årligt.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst samt principperne for Ny løn.
Har du spørgsmål til stillingen kontakt venligst områdeleder Nana Harpsøe 21560889 eller tillidsrepræsentant Rebekka Leth på telefon 47785543.
Søndag 25. maj. Samtalerne ligger i uge 22.
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.