Vi har en plads til dig, som familiebehandler i Halsnæs Kommune!

Har du lyst til samarbejde på tværs af faggrænser med et ressourcefokuseret blik og altid med barnet og familien i centrum? Har du lyst til at indgå i et team, hvor vi har plads til grin og humor og samtidig går helhjertede og engagerede til alle slags opgaver? Så er du måske netop den familiebehandler, som vi står og mangler i teamet 0-8. 

Velkommen i team 0-8

I Halsnæs Kommune tager vi fleksibilitet alvorligt og i Børne- og Ungeafdelingen er der i høj grad plads til, at du kan tilrettelægge dine timer, så de passer til dig og de opgaver, som vi løser. Team 0-8 dækker indsatser målrettet kommende forældre og familier med børn i alderen 0-8 år. Teamet består af 6 børnerådgivere, to teamledere og tre familiebehandlere, som lige nu venter på dig, som den fjerde. Vores indsatser er i høj grad præget af tvær- og flerfagligt samarbejde, hvor også sundhedsplejen har en bærende rolle. Vi arbejder ofte i makkerpar og er vant til at sætte et hold til at løse en opgave, som går på tværs af faglige skel, områder og afdelinger. Vi er mangfoldige i fag, alder og erfaring, men vi deler en fælles interesse for at opretholde et team i trivsel og med høj arbejdsglæde. Vi tror på, at det i sidste ende er til gavn for vores børn og familier. Vi er altid nysgerrige på hinandens tanker og ideer og forsøger at bidrage, når vi kan, med hvad vi kan. Du vil blive en del af et mindre og veletableret faggruppeteam. Det betyder, at vi har et stort kendskab til hinanden både fagligt og personligt og efterlader plads til faglig fordybelse.

Din dagligdag i teamet byder på

Som familiebehandler i 0-8 vil har du ugentlige møder med hele temaet og efterfølgende med dit faggruppeteam. Det er på disse møder, at vi i fællesskab drøfter og iværksætter indsatser. Herudover er der stort råderum til selv at tilrettelægge de konkrete arbejdsopgaver. Vi løser opgaver med afsæt i Barnets lov. Råd og vejledning, praktisk pædagogisk støtte og familiebehandling. Vi har individuelle forløb, men vi er også optagede af at lave gode gruppeforløb. Vi vægter faglig sparring og supervision meget højt, og du modtager både supervision i en flerfaglig kontekst og med et behandlingsperspektiv i dit faggruppeteam. Vi har desuden en kultur, hvor det altid er velkomment at række ud til en kollega eller leder, hvis du har brug for sparring eller bare en snak om noget, som er gået godt - eller er vanskeligt. 

Vi vægter godt kollegaskab, tillidsfulde relationer og et trygt arbejdsmiljø.  

Vi vil elske, at du

  • Har en pædagogisk eller anden socialfaglig grunduddannelse og en overbygning indenfor området
  • Har erfaring med familiebehandling og/eller social intervention i komplekse opgaver, herunder opgaver med børn med autismespektrumforstyrrelser og/eller andre psykiatriske lidelser
  • Har et mentaliseringsbaseret blik og tror på, at forandring er mulig
  • Vil udfordre og inspirere vores praksis med dine friske tanker udefra!  

Vi gør os umage med

  • At sætte barnet og familien i centrum for vores indsatser
  • At sætte dig i centrum for vores personalepolitik- og ledelse
  • At sikre et godt, trygt og udviklende arbejdsmiljø 
  • At bevare nysgerrigheden og skabe rum for de kreative ideer. 

Løn og ansættelsesvilkår

Sker efter gældende overenskomst samt principper om Ny Løn. Vi gør opmærksom på, at vi indhenter børneattest, udvidet straffeattest og reference ved alle nye ansættelser.

Varighed og ugentlig arbejdstid

Fastansættelse, 37 timer om ugen. 

Tiltrædelse

1. januar 2025. Før hvis du kan. 

Yderligere informationer

Hvis du er interesseret i at vide mere om Halsnæs Kommune, kan du besøge vores hjemmeside: www.halsnaes.dk

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Mille Frankel på telefon: 21 36 67 62.

Ansøgningsfrist og samtaler

Der er ansøgningsfrist 21. november. Vi planlægger at afholde ansættelsessamtaler i uge 48. 

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Teamleder Mille Engstrøm Frankel +4521366762
Jobområde: Børn, Unge og Undervisning
Varighed: Fastansættelse
Ansættelsessamtaler: Uge 48
Stillingsbetegnelse: Familiebehandler
Ugentlig arbejdstid: 37 timer
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk
Telefon: +45 47 78 40 00 mail@halsnaes.dk
CVR: 29 18 84 16