Til vores lokale og ambitiøse folkeskole søger vi to engagerede og fagligt velfunderede kollegaer til skolens Inkluderende Dagbehandling (ID) med tiltrædelse den 1. oktober.
Inkluderende Dagbehandling (ID) er et visiteret behandlingstilbud til børn, der typisk har følelsesmæssige, sociale og psykosociale udfordringer. Formålet er at skabe de bedste betingelser for, at børnene kan trives, udvikle sig og forblive en del af deres almene skole- og fritidsliv.
Behandlingsindsatsen bygger på et tæt samarbejde mellem barnets familie, personalet i ID, klassens team, SFO/Klub samt eventuelle eksterne samarbejdspartnere, eksempelvis familiebehandlere og PPR. Derfor må du forvente, at arbejdet foregår på tværs af barnets forskellige arenaer.
Dit arbejde vil foregå i barnets stamklasse, i SFO/Klub, i barnets hjem samt i skolens tilknyttede sanserum.
Arbejdet kræver stærke relationelle kompetencer, høj grad af empati og en veludviklet evne til at mentalisere. Du skal kunne skabe trygge relationer og understøtte barnets udvikling gennem en anerkendende og ressourceorienteret tilgang.
Vi arbejder ud fra en neuroaffektiv forståelsesramme og anvender blandt andet:
Samtidig arbejder vi tæt sammen med hele familien for at skabe helhed og sammenhæng omkring barnet.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du enten har gennemført grunduddannelsen i Theraplay eller er indstillet på at gennemføre den som en del af ansættelsen.
Teamet i Inkluderende Dagbehandling består af fire specialpædagoger og én lærer. Vi prioriterer et stærkt fagligt miljø med høj grad af kollegial sparring, ugentlige teammøder og fast sparring med den tilknyttede PPR-psykolog. Derudover modtager teamet supervision én gang om måneden.
Inkluderende Dagbehandling har otte visiterede børn. Sammen med barnets familie og øvrige samarbejdspartnere arbejder vi målrettet for at styrke trivsel, udvikling og deltagelsesmuligheder i fællesskabet.
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor faglighed, samarbejde og udvikling er i centrum. Vi tilbyder blandt andet:
Vi forestiller os, at du er uddannet pædagog, specialpædagog, socialpædagog, ergoterapeut eller har en anden relevant faglig baggrund.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
Ansøgningsfristen er 16. august.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 19. august.
Ved spørgsmål om stillingen kontakt da Viceskoleleder Anna Grut på tlf. 93948082.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør.
Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.
Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil.
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie.