Tilkaldevikar-sygeplejerske i Halsnæs hjemmesygepleje

Vi søger dig, som elsker at køre ud i den smukke natur og yde sygepleje til borgere i eget hjem. Så er vi den rette arbejdsplads for dig, da vi netop kører rundt i det smukke landskab i Melby, Liseleje, Ølsted, Frederiksværk og Hundested. 

Det er meget værdsat, hvis du har erfaring med at yde sygepleje til borgere i eget hjem.

Vi har brug for dig, som er frisk på at hjælpe os i dagvagter og aftenvagter i ny og næ i hverdage og weekender. 

Vores opgaver er meget alsidige og spænder bredt; medicin dispenseringer, sårpleje, IV-behandlinger, koordinering tværsektorielt, tværfagligt samt sparring tværfagligt. 

Om os

Vi bor på Bellisvej i Frederiksværk og kører ud til borgerne derfra. Vi er en stor flok sygeplejersker, unge og ældre, med blandet sygeplejefaglig erfaring samt hjemmeplejeerfaring. Vi er opdelt i 3 områder, Melby, Hundested og Frederiksværk, samt en akut funktion, som kører i hele Halsnæs kommune. 

Vi samarbejder tværfagligt med social- og sundhedshjælperne samt social- og sundhedsassistenterne i de 3 områder.

Vi har høj trivsel og høj faglighed og værdsætter et godt arbejdsmiljø og synlig ledelse. 

Kontakt

Hvis du er interesseret i at høre nærmere om os, er du meget velkommen til at kontakte os og kigge forbi til en snak og få en kop kaffe.

Områdeleder Cille Rønde Boysen på tlf. nr. 29625203.

Teamleder Nete Boni på tlf. nr. 29415744.

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Områdeleder for Hjemmesygeplejen Cille Boysen Rønde +4529625203
Jobområde: Ældre, Sundhed og Pleje
Varighed: Tidsbegrænset ansættelse
Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende
Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske
Ugentlig arbejdstid: Tilkaldevikar - timer efter aftale
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk
Telefon: +45 47 78 40 00 mail@halsnaes.dk
CVR: 29 18 84 16