Halsnæs PPR søger en talehørekonsulent 37 timer ugentligt.
Vi er et PPR-kontor, som har fokus på høj faglighed både inden for logopædfaget og i det tværfaglige.
Vi har både erfarne medarbejdere, som har været i PPR i mange år, og som stadig er topmotiverede og inspirerede og samtidig en del yngre medarbejdere, som bidrager med nye perspektiver og friske vinkler på gamle arbejdsgange.
Vi er vant til at byde både erfarne og mindre erfarne medarbejdere velkomne i vores fællesskab. Det hænder, at nogle søger andre udfordringer, men alle fortæller os, at de vil savne deres søde, sjove, støttende og lyttende kolleger! Det kommer ikke af sig selv, og vi arbejder alle på at forblive sådan en arbejdsplads.
Som talehørekonsulent tilbyder du konsultativ bistand samt rådgivning og vejledning. Vi udreder og underviser børn/elever, forældre og pædagogisk personale. Vi har fokus på forebyggende, inkluderende indsatser samt et positivt og understøttende syn på børn og familiers kompetencer, ressourcer og udviklingsmuligheder.
Vi følger nyeste forskning, metodeudvikling og justerer og kvalificerer løbende vores praksis.
Vi tilbyder også formidling til skoler/dagtilbud og på tværs af afdelinger.
Sker efter gældende overenskomst samt principper om Ny Løn.
Vi gør opmærksom på, at vi indhenter børne- og straffeattest ved ansættelse.
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Sussi Sveistrup på 23235162 eller TR for logopæderne Lene Halling på 21205093.
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.