Sygeplejerske til Hjemmesygeplejen

Kære sygeplejerske

I det nye år har vi mulighed for at ansætte nye kollegaer, og vi søger dig, der har nogle år i bagagen. 

Elsker du at arbejde med mennesker, der har mange komplekse sygeplejefaglige problemstillinger? Oplever du det udfordrende og spændende at kunne planlægge forløb med egne borgere, have tæt og godt kollegaskab samt køre rundt i skøn natur mens du arbejder? 

Så er det vores vej, du skal rette blikket mod. Vi besøger borgere i Liseleje, Frederiksværk, Hundested, Lynæs og Ølsted og oplever den skønne natur på vores vej, samtidig med at pauserne på vejene giver en følelse af lidt frihed. 

Vi er en stor gruppe dygtige og dedikerede sygeplejersker, der holder til midt i Frederiksværk i vores eget lille hus. Kom gerne forbi og mærk stemningen hos os :-).

Hvad kan du få hos os?

  • Vi besøger borger en ad gangen og har altid blot den enkelte borger i fokus.
  • Høj grad af selvtilrettelæggelse og indflydelse på daglige arbejdsopgaver – vi planlægger egen arbejdsdag med egne borgere som kontaktsygeplejerske.
  • En bredt sammensat kollegagruppe - både aldersmæssigt og fagligt - vi er gode til at dele viden med hinanden, samt anerkende hinandens forskelligheder.
  • Fælles udvikling i hele Hjemmeplejen gennem kursus ”Vækstkultur” over de næste år for at styrke samarbejde og trivsel endnu mere.
  • Løbende vidensdeling/fagligt fokus hver 14. dag – og vi investerer i kompetenceudvikling for både den enkelte og for gruppen. ”Hos os sikrer vi en høj og vedvarende faglighed i gruppen, og der er stort fokus på tryghed i at varetage en opgave hos borger f.eks. IV- behandling” Vi hjælper hinanden med, blandt andet, de borgere som kræver højspecialiseret behandling og pleje." 
  • Nærværende og flad ledelsesstruktur og der er ikke langt fra idé til handling. Vi fokuserer på fastholdelse og åben dialog, så samarbejdet bliver bedst muligt.
  • Høj trivsel hos sygeplejerskerne. 
  • At vi løfter i flok. ”Vi er alle tilknyttet et team af kollegaer, og man er aldrig rigtig ”alene” i den forstand, at man ALTID kan sparre med kollegaer, som har mange års erfaring inden for forskellige specialer, fx sårpleje. 
  • Primært dagvagter med hensyntagen til vagtønsker og weekend hver 4. uge ”Der er plads til, at vi alle med hver vores forskellighed har forskellige ønsker og behov”.  ”Her har vi stor indflydelse på egen arbejdstid, og der er altid meget imødekommenhed over for vores ønsker i forhold til vagtplanen”.
  • Personalegoder: eks. yoga/fitness for 15 kr./mdr. og adgang til booking af sommerhuse. 
  • Sociale arrangementer af forskellig karakter: fx bowling, drinksaften, sommerfest, fredagscafé, julefrokost etc. ”Vi vægter det sociale enten i fritiden eller i pauserne”. ”Vi har en god tone og er gode til at grine sammen”.
  • Grundig introduktion over 6 uger med mentorordning, der tilrettelægges ud fra dine behov.
  • Kursus ”Godt fra start i primær sektor”, inden for det første år får du et godt grundlag at arbejde ud fra samt evt. anden form kompetenceudvikling.

Hvad kan vi få hos dig?

  • En kollega, der arbejder for borgers bedste og på at få alt til at gå op i en højere enhed.
  • At du er god til at arbejde selvstændigt og samtidig vægter det gode kollegiale samarbejde.
  • At du kan og vil arbejde professionelt - ud fra en fælles ramme for arbejdet og kan skabe den til tider kreative løsning for borger.
  • At du evner tydelig kommunikation, både i forhold til borgere og dine kollegaer.
  • At du værdsætter det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde.
  • At du har lysten til at udvikle dig i fællesskab med dine kollegaer.
  • At du byder ind til fælles faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø for alle.
  • At du kan sige til og fra i forhold til dine kompetencer, borgerindsatser og i det kollegiale samarbejde.

Vi vil gerne møde dig

Vi har meget mere at fortælle, så ring endelig og hør nærmere, eller ring og lav en aftale om at kigge forbi til kaffe og rundvisning.

Sygeplejerske/TR Cristina Arboe tlf. 29416177 / sygeplejerske /AMR Zitta Sommer 29128841.

Teamleder Nete Boni tlf. 29415744 / områdeleder Cille Boysen Rønde tlf. 29625203.

Yderligere oplysninger

Timeantal 30-37 timer eller efter aftale.

Ansøgningsfrist 12. december. Ansættelsesstart 1. februar 2025 eller efter aftale.

Der afholdes samtaler løbende. 

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Områdeleder for Hjemmesygeplejen Cille Boysen Rønde +4529625203
Jobområde: Ældre, Sundhed og Pleje
Varighed: Fastansættelse
Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende
Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske
Ugentlig arbejdstid: 30-37 timer eller efter aftale
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk
Telefon: +45 47 78 40 00 mail@halsnaes.dk
CVR: 29 18 84 16