Vi ser ind i en periode med en langtidssyg og sommerferieafvikling i vores aftenvagtshold, derfor søger vi en social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent til aftenvagt på Arresøparken Plejecenter enten som timelønnet eller i et vikariat over 3-4 måneder.
Vi søger dig, som har lyst til at blive en del af vores spændende arbejdsplads og medvirke til at gøre Arresøparken til et endnu dejligere sted at bo, få sin daglige søvn, gæste og arbejde.
På Arresøparken er vi udforskende og innovative i forhold til, hvordan vi kan løse vores kerneopgave på bedste vis, så vi skaber værdi for beboerne.
Om aftenen er vi én på hver af vores 6 afdelinger, og så har vi 2 springere. Vi arbejder med at vi hjælper hinanden på tværs, men at man har det overordnede ansvar for egne beboere.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst samt principperne for Ny løn.
Har du spørgsmål til stillingen kontakt venligst områdeleder Nana Harpsøe tlf. 21 56 08 89.
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.