Relationsstærk lærer søges til Magleblik Skole

På Magleblik Skole tager vi afsæt i en ressource-orienteret tilgang, hvor børnesynet er det bærende element. Hos os er det vigtigt, at du kan se dig selv i en hverdag, hvor børn og unge kan være i problemer, men aldrig er et problem. Med afsæt i dette børnesyn arbejder vi fokuseret med læringsmiljøet i klasserne i samarbejde med en specialpædagogisk konsulent. Som lærer hos os er det derfor vigtigt, at du er åben, reflekterende og villig til at se på egen praksis, herunder klasseledelse og læringsmiljø. Som understøttelse til overnævnte har vi som den eneste skole i Danmark faget Livsduelighed på skoleskemaet på alle årgange med fokus på personlig og social udvikling med socio-emotionel træning.

Du inviteres med andre ord ind i arbejdet med Magleblik Skoles udvikling ud fra et overordnet tema om at lykkes. Lykkes gennem fokus på udvikling af relationskompetence, samarbejde, praksisudvikling, motivation, dannelse og organisatorisk struktur.

Vi tilbyder

  • Et højt-ydende teamsamarbejde.
  • Fokus på elevernes trivsel.
  • Fokus på medarbejdernes faglige og sociale trivsel.
  • Fokus på deling af arbejdsopgaver.
  • Tæt samarbejde vedrørende undervisningsmiljø.
  • Et åbent og respektfuldt miljø, præget af engagement og udvikling.
  • En mangfoldighed af børn.
  • Et tæt samarbejde med ledelsen.
  • Masser af plads inde og ude.

Vi søger dig, der

  • Er nærværende og tillidsskabende og kan opbygge stærke relationer til eleverne.
  • Kan indgå i et professionelt læringsfællesskab med de øvrige kolleger og ledelsen. 
  • Vil udvikle gode læringsprocesser, og som aktivt ønsker at vidensdele.
  • Er indskolingslærer. Vores indskoling går fra 0.-5. klasse. Vi søger primært dansk i 1. klasse samt matematik i 5. klasse. 
  • Har madkundskab på linje eller har lyst til at undervise i faget.
  • Ønsker at bringe dine særlige kompetencer i spil.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen i indskolingen, er du velkommen til at kontakte faglig leder af indskoling Helena Hviid Gram tlf. 23482264.

Du er også velkommen til at kontakte Skoleleder Wenche Fogsgaard tlf. 21643265.

Løn- og ansættelsesvilkår

Sker efter gældende overenskomst samt principperne om Ny løn.

Bemærk, at der inden ansættelse i Halsnæs Kommune indhentes børne- og straffeattest.

Ansøgningsfrist

Fredag den 21. juni, kl. 12.00.

Samtaler er tirsdag den 25. juni.

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Faglig leder Helena Hviid Gram +4547723020
Telefonnummer: 23482264
Jobområde: Børn, Unge og Undervisning
Varighed: Fastansættelse
Stillingsbetegnelse: lærer
Ugentlig arbejdstid: 37
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk
Telefon: +45 47 78 40 00 mail@halsnaes.dk
CVR: 29 18 84 16