Psykolog til PPR

Vil du være en del af et dygtigt og rart arbejdsfællesskab?

Halsnæs PPR søger to psykologer til faste stillinger på 37 timer ugentligt. Vi søger både erfarne og nyuddannede psykologer, som ønsker at udvikle sig i et stærkt fagligt miljø. Uanset hvilken erfaring, du kommer med, sørger vi for en grundig introduktion, relevant supervision og gode muligheder for faglig udvikling.

Vi er et PPR-kontor, der består af psykologer, fraværskonsulenter, logopæder, fysio- og ergoterapeuter og specialpædagogiske konsulenter. Vi har fokus på høj kvalitet i opgaveløsningen i det mono- og tværfaglige arbejde. 

Vi har både erfarne medarbejdere, der har arbejdet i PPR i mange år og fortsat er topmotiverede og nysgerrige, og nyere kolleger, som bidrager med friske perspektiver og stor entusiasme.

Om PPR Halsnæs

PPR varetager et bredt spektrum af opgaver på 0-17 års-området i samarbejde med andre faggrupper. Vi yder rådgivning, vejledning og supervision til ledelser, lærere, pædagoger, forældre samt til børn og unge.

Vi er midt i en spændende proces omkring tættere praksissamarbejde med skoler og dagtilbud om inkluderende fællesskaber og mellemformer. Endvidere laver vi vurderinger af børn og unges behov for specialundervisning.

PPR Halsnæs tilbyder også terapeutiske forløb til unge med angst, relationelle problemstillinger, selvskade, spiseproblematikker m.m. Vi er en del af STIME-partnerskabet med psykiatrien, som uddanner bl.a. psykologer til at varetage behandleropgaver ude i kommunerne.

Som psykolog i PPR Halsnæs får man en varieret arbejdsdag med opgaver inden for såvel skole/dagtilbuds- som behandlingsområdet.

Der er altså rig lejlighed til at beskæftige sig med lige præcis den faglige interesse, man har, eller udvikle nye!

Vi tilbyder

  • Mentor samt plan for opstart og grundig introduktion
  • PPR-kontorfællesskab på rådhuset i Frederiksværk med fast kontorplads
  • Et godt kollegialt fællesskab med plads til faglige samtaler, fælles opgaveløsning, og faglig sparring – men i lige så høj grad grin, varme og hyggelige stunder sammen
  • Medlemskab af en dygtig, støttende og uhøjtidelig psykologgruppe
  • Gruppesupervision i faggruppen, og individuel supervision, hvis du er under PPU-forløbet
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling
  • Fleksibel arbejdstid og mulighed for at tilrettelægge eget arbejde
  • Psykologfaglig leder og teamleder.

Vi forventer, at du

  • Er psykolog 
  • Har lyst til at bidrage til den fælles opgaveløsning og det gode arbejdsfællesskab
  • Kan arbejde selvstændigt og tilrettelægge eget arbejde
  • Er nysgerrig på udvikling og tværfagligt samarbejde med forskellige faggrupper
  • Egen bil og kørekort er en fordel, og da PPR arbejder i hele kommunen, må en del transport forventes

Hos os får du mulighed for at præge din faglige retning og blive en del af et arbejdsfællesskab, hvor høj faglighed går hånd i hånd med humor, omsorg og hjælpsomhed. Vi glæder os til at høre fra dig, uanset om du kommer med mange års erfaring eller er nyuddannet.

Løn og ansættelsesvilkår

Sker efter gældende overenskomst samt principperne om Ny løn.

Ansættelsesdato: 1/10 eller snarest muligt derefter

Kontakt

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte PPR-leder Katja Toftdahl Olesen på tlf. 21 79 44 07 (send en sms, og hun vender tilbage) eller psykolog og tillidsrepræsentant Papatya Sayilgan på tlf. 24 41 21 41

Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo

Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør. 

Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.

Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil. 
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Leder af PPR Katja Franch Toftdahl Olesen +4521794407
Jobområde: Børn, Unge og Undervisning
Varighed: Fastansættelse
Ansættelsessamtaler: 25/8-26
Stillingsbetegnelse: Psykolog
Ugentlig arbejdstid: 37 timer
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk
Telefon: +45 47 78 40 00 mail@halsnaes.dk
CVR: 29 18 84 16