Vi søger en social- og sundhedshjælper til fast stilling i vores velfungerende hjemmeplejeteam i Melby. Vi er et team, som har et godt arbejdsmiljø og en god humor. Så er du til sammenhold, humor og den gode stemning, så skal du søge hos os.
Søger du tilkaldevikar vagter, er du også velkommen til at sende en ansøgning.
Vi søger dig, der gerne vil arbejde i et fagligt stærkt team og som vægter trivsel og det faglige samarbejde højt. Vi er et team med medarbejdere, der er imødekommende og rummelige, og vi tager altid godt imod nye kollegaer.
Kan du se dig selv i ovenstående, så tror vi du vil passe godt ind her hos os.
Hos os vægter vi at inddrage den specialviden som mange af vores ansatte har og arbejde som faglige formidlere inden for flere forskellige områder. Der er altid mulighed for at sparre med en kollega, der har specialviden.
Måske har du også særlig viden, du kan formidle videre?
” Her er masser af faglige udfordringer ” - Citat fra en kollega.
Du er velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe og mærke den gode stemning hos os :-). Vi gir en lille rundvisning og fortæller lidt om os.
Ring til områdeleder Camilla Baumbach på: 2382 2506.
Ansøgningsfrist er den 23. november 2025.
Ansættelse pr. 1. december 2025 eller efter aftale.
Timetal 28-37 timer pr. uge.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og jf. principperne for ny løn.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.