Lille plejehjem med et stort hjerte søger SSH til primært dagarbejde

På Solhjem søger vi en ny kollega til primært at arbejde i dagtiden.

På Solhjem er vi en gruppe af dedikerede, omsorgsfulde og fagligt dygtige medarbejdere med mange forskellige baggrunde, som hver dag går ind ad døren for at være med til at skabe den bedst mulige hverdag for vores 30 beboerne på Solhjem.

På Solhjem kender alle hinanden og det giver tryghed og fleksibilitet i hverdagen for både medarbejdere og beboere. Ledelsen på Solhjem ved, at du kun kan skabe trivsel hos andre, hvis du selv er i trivsel - derfor har vi på Solhjem fokus på trivsel hos både beboere og medarbejdere.

 

Vi ønsker os en kollega der:

  • Vil være være med til at skabe en aktiv og tryg hverdag for vores beboere, hvor dagligdagen er fyldt med meningsfuldhed i form af nærvær, den gode tone, stjernestunder, masser af fysisk aktivitet og frisk luft.
  • Er spontan og kreativ og som kan fungere i en hverdag, hvor tingene ændrer sig og beboernes ønsker og behov imødekommes.
  • Er nysgerrig, undrer sig, tør stille spørgsmål og som ønsker at udvikle sin faglighed og sine kompetencer.

 

Hvad kan du forvente af os?

  • Du vil blive budt velkommen indenfor af en tværfaglig medarbejdergruppe på ca. 35, som alle brænder for et Solhjem, hvor beboerne altid er i centrum. 
  • Du vil blive en del af en veldrevet organisation, hvor alle stillinger er besat af dygtige faglærte medarbejdere og hvor der en faglig stærk og synlig ledelse. 
  • Du træder ind i et hus, hvor der er en dejlig nærværende atmosfære, hvor dialog og god tone er det du hører, hvor beboere og medarbejdere er glade, og hvor der er masser af god stemning. 
  • På Solhjem er vi altid åbne for nye ideer og der er kort fra tanke til handling. Vi giver plads til at dine ideer og kompetencer kan blive en del af hverdagen. 
  • Et godt arbejdsmiljø med høj trivsel blandt medarbejderne. Vi har tilbud om yoga ugentligt for medarbejdere, vi har et festudvalg, vi har et velfungerende MED-udvalg og meget mere. 
  • Et individuelt tilrettelagt introduktions program. 
  • Faglig sparring med social – og sundhedshjælpere, social – og sundhedsassistenter, sygeplejersker og pædagoger.
  • Masser af dygtige samarbejdspartnere, både på Solhjem, men også rundt i hele Halsnæs kommune.

 

Nysgerrig på mere?

Lyder det her som lige noget for dig, så tøv ikke med at kontakte os for en snak eller en kop kaffe og en rundvisning på skønne Solhjem.

Stillingen er på 30-37 timer. Deltid kan undtagelsesvis aftales.

Kontakt virksomhedsleder Rikke Wagner Ludvig 30 51 36 98 eller områdeleder Mille Stensgaard 21 79 73 60

 

Ansøgningsfrist 12. juli 2024 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler afholdes 17. juni 2024

 

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Leder af Solhjem Plejecenter Rikke Wagner Ludvig +4530513698
Kontaktperson:
Områdeleder Mille Stensgaard +4521797360
Jobområde: Ældre, Sundhed og Pleje
Varighed: Fastansættelse
Ansættelsessamtaler: 17. juli 2024
Stillingsbetegnelse: Social- og sundhedshjælper
Ugentlig arbejdstid: 30 - 37 timer
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk
Telefon: +45 47 78 40 00 mail@halsnaes.dk
CVR: 29 18 84 16