Lærere med brede faglige kompetencer til Midtergangen på Hundested Skole

På Hundested Skole søger vi to lærere, der kan undervise i flere fag, herunder dansk eller matematik og som har lyst til at arbejde med børn, der har brug for en særligt tilrettelagt skoledag.

Midtergangen er vores specialtilbud for børn med ADHD og autisme. Her går 32 børn fordelt på fem klasser. Børnene har forskellige forudsætninger og behov, og vores opgave er at skabe en hverdag, hvor de kan lære, udvikle sig og være en del af et fællesskab.

Vi søger uddannede lærere med et solidt fagligt fundament og blik for, hvordan undervisningens indhold, rammer og arbejdsformer kan give børnene mulighed for at deltage. Du skal kunne undervise bredt og varetage undervisningen I almindelige skolefag på mellemtrinnet og I indskolingen. Stillingerne omfatter også en klasselærerfunktion.

Undervisning, relationer og tydelige rammer

På Midtergangen hænger det faglige og det pædagogiske arbejde tæt sammen. Vi har ambitioner på børnenes vegne og arbejder med tydelige forventninger, nærvær og den støtte, det enkelte barn har brug for.

Det kræver grundig forberedelse og løbende tilpasning af undervisningen. Vi arbejder med genkendelige rutiner, overskuelige opgaver og støtte i overgange. Samtidig er vi optagede af, hvordan børnene får erfaringer med at bidrage til og tage del i fællesskabet.

Når noget bliver svært, undersøger vi både barnets situation og vores egen praksis. Vi følger op på, hvad børnene lærer, og hvordan de trives, og bruger vores fælles viden til at justere undervisningen og de pædagogiske indsatser.

Vi søger nye kollegaer, der

  • Er uddannet lærer og har kompetencer til at undervise i flere fag, herunder dansk eller matematik.
  • Kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning for børn med forskellige forudsætninger.
  • Kan skabe tydelige rammer og møde børnene med ro, respekt og vedholdenhed.
  • Har blik for både det enkelte barns behov og mulighederne i børnefællesskabet.
  • Vil indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med lærere og pædagoger.
  • Tager ansvar for et tillidsfuldt og tydeligt forældresamarbejde.
  • Er indstillet på at undersøge og udvikle sin egen praksis sammen med kollegerne.

Erfaring med specialpædagogisk arbejde er en fordel. Det er samtidig vigtigt for os, at du er fagligt nysgerrig og har lyst til at udvikle dine kompetencer på området.

Et fælles ansvar for hverdagen

Du bliver en del af et team af lærere og pædagoger, der samarbejder tæt om undervisningen og børnenes udvikling. Vi planlægger, følger op og finder løsninger sammen, og vi hjælper hinanden på tværs af klasserne.

Hos os får du en hverdag med mulighed for at bruge din faglighed bredt og være med til at udvikle vores fælles praksis. Vi lægger vægt på, at vi kan drøfte både det, der lykkes, og det, der er vanskeligt, og at ansvaret for at skabe en god skoledag er noget, vi deler.

 

Vi afholder løbende samtaler.

Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. Grundløn for laveste grundlønstrin er

39.293kr./md. ekskl. pension. Derudover kan der aftales kvalifikations- og funktionstillæg


 

Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo

Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør. 

Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.

Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil. 
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Faglig Leder Kalle Blicher Lerche Kruse +4521723439
Telefonnummer: 21723439
Jobområde: Børn, Unge og Undervisning
Varighed: Fastansættelse
Stillingsbetegnelse: Lærer
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk
Telefon: +45 47 78 40 00 mail@halsnaes.dk
CVR: 29 18 84 16