Vi søger en fagligt velfunderet Jobformidler, der kan agere i krydsfeltet mellem borger og virksomhed, og som har viljen til at styrke jobformidlerrollen i Halsnæs Kommune.
Vi udvikler løbende jobformidlerrollen for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, borgere i ressourceforløb samt borgere på sygedagpenge. Vi har et klart strategisk sigte, hvor det virksomhedsvendte er centralt, og hvor vi vil sikre, at endnu flere får en plads på arbejdsmarkedet. Indsatsen tager udgangspunkt i borgerens egne behov og ressourcer, realistiske tidsplaner for at komme derhen, og hvor ønsker og interesser sammenholdes med det lokale erhvervslivs behov for arbejdskraft.
Vi prioriterer en intensiveret virksomhedsrettet indsats for alle målgrupperne, hvor målet er lønnede timer, ordinær ansættelse eller ansættelse i fleksjob. Vi tror på, at vores ledige borgere kan komme hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet, hvis vi i endnu højere grad arbejder med en tidlig og virksomhedsrettet indsats. Vi arbejder professionelt og realistisk med den enkelte borgers potentiale og virksomhedernes behov for arbejdskraft.
Vi har samlet vores virksomhedskonsulenter og jobformidlere i Virksomhedsservice, hvor vi sammen sikrer den kortest mulige vej ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelse for vores borgere. Vejen derhen er motivering af borgeren, en aktiv og opsøgende virksomhedskontakt samt en øget samarbejdsgrad med vores virksomheder.
Du har sandsynligvis kendskab til målgruppen af borgere og eventuelt kendskab til lovgivningen fra tidligere erfaringer. Det kan være fra et jobcenter som jobformidler eller som sagsbehandler med interesse for borgere på kanten. Du kan sidde hos anden aktør – du kan også komme med en baggrund, hvor du arbejder med mennesker, der skal ind på arbejdsmarkedet. Det kan være erhvervsrettet arbejde med unge mennesker, der skal videre i livet efter skoleforløb, og hvor din rolle er koordinerende. Der er flere indgange til jobbet.
Som jobformidler har du den tætte kontakt til borger og virksomhed. Du er løbende ansvarlig for 25-30 borgere og afholder hyppige samtaler, hvor du følger op på borgere i forløb ude i virksomhederne. Du motiverer dine borgere og arbejder relationelt og tillidsfuldt med både borger og virksomhed, og du sikrer i forløbet, at progression sker i forhold til det aftalte formål.
Du bliver en del af et team på 5 jobformidlere, hvor opgaven er at understøtte, at flest mulige borgere i målgruppen får udviklet deres arbejdsevne og opnår ansættelse. Vi forventer, du kan levere en håndholdt indsats, hvor du bliver borgerens primære kontaktperson. Som jobformidler sikrer du opfølgningen på den plan, der er lagt sammen med borger og sagsbehandler, og som skal få borgeren tilbage i selvforsørgelse. Og så har du nok en lille sælger i maven og motiveres af at skulle finde småjobs ude i virksomhederne.
Din primære opgave bliver at sikre, at borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer tilbage i job på virksomheder med lønnede timer som fokus. Du er det eneste beskæftigelsesrettede tilbud, borgeren får, ud over virksomhedsforløb. Du har stor forståelse for vigtigheden af at registrere dit arbejde og fastholde og dokumentere arbejdet med borgerens mål og delmål i relevante IT systemer. Dine øvrige arbejdsopgaver vil blandt andet være:
Som jobformidler indgår du i afdelingen Virksomhedsservice, én ud af fire afdelinger i Jobcenter Halsnæs. Vi er pt. 15 medarbejdere i afdelingen, heraf 5 jobformidlere. I hverdagen indgår du i et tæt arbejdsfællesskab med sagsbehandlerne og virksomhedskonsulenterne.
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Lønnen forhandles ud fra dine kvalifikationer med udgangspunkt i gældende overenskomst for administration og IT (HK overenskomst) og principperne i Ny Løn. Vi gør opmærksom på, at der ved ansættelsen bliver indhentet straffeattest.
Vil du høre mere om stillingen, så tag fat i Henrik Taubert på telefon 21 53 46 71.
Ansøgningsfrist er torsdag den 10. oktober klokken 12.00.
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 42 og 43 efter nærmere aftale.
Stillingen ønskes besat den 1. december.
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.