Jens Landmand mangler en kollega – er det dig? Landbrugsfaglig medarbejder søges til Sølagers økologiske landbrug

Er du landbrugsuddannet og motiveres du af at omsætte din faglighed til udvikling for mennesker? 

På Sølager Værksted søger vi en medarbejder med stærke landbrugsfaglige kompetencer, som samtidig har lyst og evne til at arbejde pædagogisk med borgere med nedsat funktionsevne.

Du trives med jord under neglene, ansvar for dyr, marker og maskiner, og du ser værdien i at løse opgaver sammen med andre. Om det er kartofler, der skal høstes, hegn der skal repareres eller traktoren, der skal smøres, formår du at skabe mening, struktur og arbejdsglæde for både dig selv og de borgere, du arbejder sammen med.

Vi søger derfor først og fremmest en fagligt stærk landbrugsprofil, der kan være med til at sikre den daglige drift og udvikling af landbruget. Samtidig skal du kunne omsætte de daglige arbejdsopgaver til lærings- og udviklingsmuligheder for de borgere, som er en del af arbejdsfællesskabet.

Vi søger en medarbejder, der:

  • Har en landbrugsfaglig uddannelse og solid praktisk erfaring med dyrehold, markdrift og grøntsagsproduktion.
  • Besidder stærke håndværksmæssige kompetencer og kan anvende dem i den daglige drift af et landbrug med mindre grupper af forskellige produktionsdyr. (køer, geder, får, høns, grise)
  • Kan tage ansvar for opgaverne i landbruget og arbejde selvstændigt med respekt for årets rytme, fælles aftaler og driftens behov.
  • Har pædagogisk forståelse og stærke relationelle kompetencer, så du systematisk kan tilrettelægge arbejdsopgaver, der både understøtter landbrugets drift og borgernes trivsel, deltagelse og udvikling.
  • Arbejder struktureret og kan dokumentere relevant pædagogisk indsats.
  • Bidrager aktivt til et arbejdsmiljø præget af samarbejde, humor, faglighed og gensidig respekt.

Om dig

Du er først og fremmest landmand af hjerte og faglighed. Du har lyst til at være en aktiv del af udviklingen af vores økologiske landbrug og motiveres af at se resultaterne af dit arbejde, både i marken, stalden og hos de mennesker, du arbejder sammen med.

Derudover:

  • Brænder du for at skabe meningsfulde arbejdsdage for borgere med særlige behov.
  • Er du tydelig, anerkendende og respektfuld i din kommunikation med borgere, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere.
  • Formår du at møde mennesker i øjenhøjde og skabe trygge rammer for deltagelse og udvikling.
  • Har du energi og lyst til fysisk arbejde og trives med afvekslingen mellem drift, vedligeholdelse og pædagogiske opgaver.
  • Bidrager du med positivitet, fleksibilitet og nysgerrighed, også når hverdagen ændrer sig.
  • At du forpligter dig til et selvstændigt driftsansvar for landbrug og dyrehold.

Om os

Sølager Værksted består af seks beskyttede værksteder beliggende i naturskønne omgivelser tæt ved Hundested. Vi er en del af Center for Botilbud og Beskæftigelse i Halsnæs Kommune.

Vores økologiske landbrug danner rammen om et beskyttet beskæftigelsestilbud, hvor dyrehold, markdrift og grøntsagsproduktion skaber grundlag for meningsfulde arbejdsfællesskaber og udviklende arbejdsdage for vores borgere.

Hos os bliver du en del af et engageret fællesskab, hvor høj faglighed, udvikling og respekt for det enkelte menneske går hånd i hånd.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst for værkstedspersonale 44.01. Derudover kan der aftales kvalifikations- og funktionstillæg. Den forventede samlede løn ligger i niveauet 33.800 – 39.000 kr. pr. måned ekskl. pension (37 timer ugentligt), afhængigt af erfaring og kompetencer. Pensionen udgør pt. 17%.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og til ansættelse pr. 1. januar 2027.

Arbejdstiden ligger overvejende i dagtimerne, mandag til fredag, men planlægges i øvrigt efter driftens behov og omfatter weekend og helligdagsarbejde i forbindelse med dyrehold, markdrift og produktion samt markedsaktiviteter og akutte opståede situationer – dog i begrænset omfang.

Ansættelse forudsætter, at du har kørekort. Der vil blive indhentet udvidet straffeattest samt referencer.

Kontakt og ansøgning

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos daglig leder Jim Frøhling, mobil 40499076.

For rundvisning kontakt Jens Drejer på telefonnummer 40907335.

Du kan finde mere information om Sølager Værksted på https://soelagervaerksted.halsnaes.dk Vi har en forventning om, at du har læst vores hjemmeside inden en evt. samtale. 

Ansøgningsfrist er 15. november 2026. kl. 12.00 – samtaler forventes at blive afholdt i uge 47.  Stillingen søges via Halsnæs kommunes hjemmeside.

Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo

Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør. 

Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.

Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil. 
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Daglig leder Jim Frøhling +4540499076
Jobområde: Voksne, Socialpædagogik og Beskæftigelse
Varighed: Fastansættelse
Stillingsbetegnelse: Landbrugsfaglig medarbejder
Ugentlig arbejdstid: 37 timer
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk
Telefon: +45 47 78 40 00 mail@halsnaes.dk
CVR: 29 18 84 16