I Ølsted tæt på stationen, hvor toget mellem Hillerød og Hundested standser, ligger det lille plejecenter Humlehaven. Er du uddannet ernæringsassistent eller har en anden tilsvarende uddannelse, så er du måske vores nye kollega?
I Humlehaven bor der 28 beboere og for dem er mad og måltiderne af stor betydning for hverdagen. Vi holder meget af, at prøve nye retter, en lækker marmelade eller en god kage.
Der serveres varm mad fra ”Mad til Hverdag” om aftenen, som varmes og anrettes. De øvrige måltider planlægges og tilberedes i Humlehaven.
Det seneste år har vi haft bronzemærke i økologi. Vi arbejder på at opnå guldmærke.
I Humlehaven er der stort fokus på, at der serveres veltillavet, ernæringsmæssigt korrekt og varieret mad ud fra beboernes ønsker og behov. Du skal være kreativ og turde prøve nye opskrifter.
Vi har ikke et produktionskøkken, så din arbejdsplads vil være præget af det levede liv i køkkenet, som også fungerer som alrum, hvor der bliver hygget, lavet aktiviteter, læst nyheder og meget mere. Måske du også få hjælp fra en beboer en gang i mellem.
Du skal have et godt overblik og kunne arbejde struktureret sammen med dine øvrige kollegaer i planlægning samt udførelse af dagens mange opgaver.
Du bliver ansvarlig for, at udarbejde menuplaner samt bestilling af mad i diverse systemer.
Du vil i tæt samarbejde med lederen sikre, at budget og økonomi overholdes.
Du vil i tæt samarbejde med ernæringskonsulenten på plejecentrene være ansvarlig for, at Humlehaven lever op til kravene og den lovgivning, der er til egenkontrol.
Stillingen er på 37 timer om ugen eller efter aftale.
Der vil være to arbejdsdage om ugen fra kl. 11-19. Øvrige dage vil være fra kl. 8-15.
Vil du høre mere om stillingen eller komme på besøg så ring til Leder af Humlehaven Plejecenter Hanne Edelsten Andersen på tlf. 30345862.
Ansøgningsfrist fredag d. 22. august kl. 12.00. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 26. august 2025.
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.