Har du lyst til at gøre en forskel for borgere i og nær deres hjem?

I Træning & Aktivitet, Aktiviteten søger vi to engagerede kollegaer til fuldtidsstillinger, 37 timer ugentligt. Stillingerne er tidsbegrænsede frem til den 31. december 2026 med mulighed for forlængelse.

Er du uddannet social- og sundhedsassistent eller har du en anden sundhedsfaglig baggrund? Brænder du for at arbejde med meningsfulde aktiviteter for borgere med demenssygdom? Så er det måske dig, vi mangler.

Aktiviteter dér, hvor borgeren er

Du bliver en del af vores udekørende indsats: ”Aktiviteter i og ved borgers hjem”. Her arbejder vi tæt sammen med borgere, der har moderat til svær funktionsnedsættelse som følge af demenssygdom eller lignende symptomer, samt deres evt. pårørende med behov for aflastning.

Din opgave bliver at planlægge og gennemføre støttende og motiverende aktiviteter, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers liv og interesser – enten i hjemmet eller i deres lokalområde. Da du skal besøge borgerne i deres egne omgivelser, er det en forudsætning, at du har kørekort til personbil.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Du bliver en del af et team på 5-6 tætte kollegaer, der sammen og i samråd med daglig leder har stor indflydelse på hverdagens planlægning. Vi vægter trivsel og fleksibilitet højt, og du kan derfor få medindflydelse på din vagtplan, som ligger på hverdage i tidsrummet kl. 08.00 - 17.00.

Som vores nye kollega får du:

  • En varm velkomst: Du får tildelt en mentor, som sikrer dig en tryg og grundig introduktion.
  • Faglig ballast: Vi sørger for faglig sparring, oplæring i kommunens IT-systemer og fagskemaer.
  • Fantastiske kollegaer: Du bliver en del af en tværfaglig gruppe på ca. 15 medarbejdere i Aktiviteten, og ca. 65 i hele virksomheden Træning & Aktivitet. Vi er dedikerede, fagligt og personligt kompetente – og så nyder vi at bidrage til en smilende, nærværende og sjov arbejdsplads.

Hvem er du?

Vi leder efter dig, der møder mennesker med et smil og har hjertet på rette sted. Du har interesse for dit fag og/eller erfaring med demensområdet og forstår værdien af at støtte både borgeren og de pårørende i en svær livssituation.

Vi arbejder bl.a. ud fra vores værdigrundlag, og vi håber, du kan se dig selv i det:

”Hvert menneske betragtes som unikt og mødes med en anerkendende tilgang. I mødet med borgeren, pårørende, medarbejdere, ledelse og andre samarbejdspartnere er medmenneskelig respekt og ligeværdighed essentielt.”

Praktisk information

Løn og ansættelse: Sker efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.

Tiltrædelse: Snarest muligt.

Ansøgningsfrist: Den 12. maj 2026 kl. 08.00.

Samtaler: Vi ser frem til at holde ansættelsessamtaler mandag den 25. maj 2026.

Du er velkommen til at kontakte områdeleder Anne-Marie Sejr på tlf. 51 67 54 16 eller 40 21 63 65.

Telefontid: kl. 08.00-09.00 og kl. 12.30-13.00.

Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo

Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør. 

Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.

Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil. 
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Områdeleder Aktiviteten Anne-Marie Sejr +4551675416
Jobområde: Ældre, Sundhed og Pleje
Varighed: Tidsbegrænset ansættelse
Ansættelsessamtaler: Mandag den 25. maj 2026.
Stillingsbetegnelse: Social - og sundhedsassistent
Ugentlig arbejdstid: 37
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk
Telefon: +45 47 78 40 00 mail@halsnaes.dk
CVR: 29 18 84 16