Halsnæs PPR søger specialpædagogisk konsulent

Vil du være en del af et dygtigt og rart arbejdsfællesskab?

Vi er et PPR kontor, som har fokus på høj faglighed og det tværfaglige samarbejde. 

Vi har både erfarne medarbejdere, som har været i PPR i mange år, og som stadig er topmotiverede og inspirerede og samtidig en del yngre medarbejdere, der bidrager med nye perspektiver og friske vinkler på gamle arbejdsgange.

Vi er vant til at byde både erfarne og mindre erfarne medarbejdere velkomne i vores fællesskab. Det hænder, at nogle søger andre udfordringer, men alle fortæller os, at de vil savne deres søde, sjove, støttende og lyttende kolleger! Det kommer ikke af sig selv, og vi arbejder alle på at forblive sådan en arbejdsplads. 

PPR varetager et bredt spektrum af opgaver på 0-18 års området i samarbejde med andre faggrupper. Vi yder rådgivning, vejledning og supervision til ledelser, lærere, pædagoger, forældre samt til børn og unge.

Vi er midt i en spændende proces omkring tættere praksissamarbejde med skoler og dagtilbud om inkluderende fællesskaber og mellemformer.

Vi tilbyder også undervisning og temadage på skoler/dagtilbud og på tværs af afdelinger. 

PPR Halsnæs tilbyder også terapeutiske forløb ift. angst, skilsmisser, sorg, samtaler med unge, Theraplay, netværksgrupper for børn og forældre og meget mere.

Der er altså rig lejlighed til at beskæftige sig med lige præcis den faglige interesse du har, eller udvikle nye!

Vi tilbyder:  

  • En stilling med mangeartede og varierende opgaver.
  • PPR kontorfællesskab på rådhuset i Frederiksværk.
  • Et samlet PPR kontor i udvikling. 
  • Et godt kollegialt fællesskab bestående af logopæder,  psykologer, skolefraværskonsulent og specialpædagogiske konsulenter.
  • Specialpædagogisk teamleder.
  • Kompetenceudvikling og videreuddannelse.
  • Fleksibel arbejdstid og mulighed for at tilrettelægge eget arbejde.

Vi forventer, at du: 

  • Er cand.pæd., cand.pæd.psyk. eller med tilsvarende erfaring inden for det specialpædagogiske område. 
  • Har gå-på mod.
  • Kan arbejde selvstændigt og tilrettelægge eget arbejde.
  • Trives i samarbejde med flere forskellige faggrupper.
  • Er indstillet på at støtte dagtilbud og skoler i udviklingen af et robust almenmiljø.
  • Kørekort og egen bil er en fordel, og da PPR arbejder i hele kommunen, må en del transport forventes. 

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.

Kontakt

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Sussi Sveistrup på telefon 23 23 51 62.

Ansøgningsfrist 

Den 11. oktober 2024.

Ansættelsessamtale

Den 25. oktober 2024.


Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Teamleder for Specialpædagogisk konsulentteam & Skolefraværsteam Sussi Lykke Hein Sveistrup +4523235162
Jobområde: Børn, Unge og Undervisning
Varighed: Fastansættelse
Ansættelsessamtaler: 25. oktober 2024
Stillingsbetegnelse: Specialpædagogisk konsulent
Ugentlig arbejdstid: 37 timer
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk
Telefon: +45 47 78 40 00 mail@halsnaes.dk
CVR: 29 18 84 16