Har du erfaring med at lede byggeprojekter og renoveringsopgaver i en kommune? Har du forståelse for at alle opgaver i en afdeling hænger sammen og har betydning i det daglige samarbejde? Og vil du have en fleksibel hverdag på en arbejdsplads, hvis ambition er at være Nordsjællands bedste? Så har vi jobbet til dig her i Halsnæs Kommune.
Vi har rygende travlt og søger en bygherrerådgiver til at hjælpe os. Vores nye kollega skal dels indgå i tæt samarbejde med vores erfarne bygherrerådgiver om store byggeprojekter, men også varetage egne byggeopgaver. Konkret står vi overfor at bygge en ny hal, renovere en svømmehal, ombygge faciliteter til hjemmeplejen i kommunen, udskifte vinduer i biblioteket og meget mere.
Alle opgaver løses i samarbejde med de øvrige kollegaer i vores afdeling Stab og Projekt, samt Bygningsdriften i EFA (Ejendomme, Faciliteter og Arealer). EFAs primære opgave er at udvikle og drifte kommunens ejendomsmasse og udearealer.
Vi forestiller os, at du er uddannet arkitekt, bygningsingeniør eller bygningskonstruktør gerne suppleret med en projektlederuddannelse og erfaring fra en kommune eller det offentlige, men du kan også komme med en helt anden baggrund. Det vigtigste for os er, at du har engagement, samarbejdsevner og kendskab til de regler og rammer, der gælder for byggeri. Har du erfaring med de nye LCA-regler, er det et ekstra plus.
Vi byder på et fagligt stærkt fællesskab, et ønske om at lykkes sammen og rig mulighed for at lære nyt og sparre med dine kollegaer.
Halsnæs Kommune vægter fleksibilitet i hverdagen højt og der er bl.a. mulighed for at arbejde hjemme et par dage om ugen. Vi har en god kantine, et velindrettet motionsrum og mulighed for at deltage i yoga.
Vi glæder os til at tage imod dig og sørge for, at du falder godt til.
Ring gerne til Bygherrerådgiver Christian Therp på 51 67 54 02 med spørgsmål om opgaverne.
For spørgsmål om ansættelsen kan du ringe til leder af Stab og Projekt Henriette Arup Veltzé på tlf.: 26 78 97 07
Der er ansøgningsfrist den 20. november kl. 8.
Vi afholder første samtalerunde 27. november og anden samtalerunde 3. december. I forbindelse med anden samtale vil der være en case, som du får mulighed for at forberede før samtalen.
Vi indhenter referencer efter forudgående aftale med dig, og derudover indhenter vi straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Forventet tiltrædelse senest den 1. februar 2026.
Området for Ejendomme, Faciliteter og Arealers overordnede formål er at understøtte kommunens fysiske rammer og interne drift og service. Området har det drifts- og udviklingsmæssige ansvar for godt ca. 120 ejendomme samt kommunens udearealer. Området består af følgende afdelinger:
Hertil kommer afdelingen Stab og Projekt, hvor stillingen er forankret. Afdelingen beskæftiger sig med ejendomsadministration, fast ejendom såsom køb, salg, leje og brugsret, kommunens ejendomsstrategi, bygge- og anlægsprojekter, brugsretsaftaler m.m. Samtidig understøtter afdelingen områdets andre afdelinger og ledelse, samt understøtter og kvalitetssikrer den politiske.
Afdelingen består af 11 medarbejdere, hvoraf tre medarbejdere i særlig grad har fokus på byggeprojekter, men alle kollegaer indgår i samarbejde med forskellige faglighed og understøtter de opgaver, der er forankret i Stab og Projekt.
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.