Vil du være med til at styrke trivsel og udvikling hos de yngste børn og deres familier? Så er du måske vores nye familiebehandler i Team 0-8 år i Halsnæs Kommune.
I vores team er der 6 børnerådgivere og med dig vil vi være 5 familiebehandlere. Vi møder familier med meget forskellige behov og udfordringer, og de fleste familier vi hjælper har behov for en længerevarende og mere indgribende familiebehandlingsindsats.
Vi søger derfor en kollega, som er særdeles optaget af at understøtte de yngste børns trivsel og udvikling, og som ønsker at forstå det, der ligger bag barnets adfærd, og hjælpe forældrene med at skabe rammer, der styrker barnets udviklingsmuligheder. Fælles for vores arbejde er, at vi tager afsæt i familiens aktuelle situation og så vidt muligt tilpasser indsatsen, så den matcher barnets og familiens behov.
Som familiebehandler arbejder du med et bredt spektrum af opgaver, oftere mere komplekse familiebehandlingsforløb hos familier med børn i alderen 0-8 år. Du skal kunne skabe tillidsfulde relationer, understøtte udvikling og trivsel hos barnet og samtidig hjælpe familien med at omsætte mål og intentioner til konkrete handlinger i hverdagen. Vi har en del familier som har autisme og/eller ADHD inde på livet, hvorfor det er en fordel, hvis du har kendskab til og erfaring med dette.
Vi lægger vægt på en tidlig og forebyggende indsats, men står også til rådighed, når familier befinder sig i mere belastede situationer og har brug for en tættere og mere omfattende støtte. Det kan være længerevarende familiebehandlingsopgaver, hvor der arbejdes målrettet med forandringer over tid, og det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at være mere anvisende, hvilket du også skal føle dig tilpas med.
Ansøgningsfrist er 21. oktober kl. 12.00. Samtaler forventes at blive afholdt fredag den 23. oktober.
Tiltrædelse snarest muligt eller 1. december.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Derudover kan der aftales kvalifikations- og funktionstillæg. Den forventede samlede løn ligger i niveauet på 41.000 kr. – 48.000 kr. pr. måned ekskl. pension, afhængigt af erfaring, kompetencer, uddannelse og overenskomst.
Vi gør opmærksom på, at vi indhenter børneattest, udvidet straffeattest og reference ved alle nye ansættelser.
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte leder Søren Kjellerup på telefon 2114 7908 eller faglig koordinator Karina Grønfeldt på telefon 2168 2568.
Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør.
Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.
Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil.
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie.