Hvis du har et stort, bankende hjerte for børn – både de lige og de skæve – og samtidig kan se dig selv som leder for de voksne omkring dem, så er det måske dig, vi leder efter.
Vi søger en faglig leder til 1.–5. årgang, som har lyst til at være tæt på praksis og tage ansvar for både drift og udvikling i hverdagen. En, der er optaget af at få en skole til at fungere – ikke kun på papiret, men i virkeligheden.
Hundested Skole er en nytænkende og kreativ skole med stærke traditioner og høje ambitioner.
Vi arbejder med natur, praksis og virkelighedsnær undervisning – blandt andet gennem vores egen skolehave. Vi er optagede af, hvordan skolens rum kan spille aktivt med i pædagogikken, og vi er certificeret UNICEF Rettighedsskole med fokus på elevinddragelse.
Vi har et specialtilbud med ca. 35 børn, som er en del af skolens hverdag og i vidt omfang også af almenundervisningen. Det stiller krav til os som fællesskab – og er samtidig en vigtig styrke i vores arbejde med inklusion.
Vi ligger midt i naturen med hav, fjord og åbne landskaber, som vi bruger aktivt i undervisningen.
Vores værdier er samlet i syv pejlemærker:
Udforske, begejstre, deltage, skabe, stræbe, erobre, sammen.
Vi er omkring 95 medarbejdere og 500 elever og ser os selv som en aktiv del af lokalsamfundet med et tæt samarbejde med både foreninger og erhvervsliv.
Som faglig leder får du en central rolle i udviklingen af både indskoling og mellemtrin. Du bliver leder for 1.–5. årgang og får en hverdag tæt på både medarbejdere og elever.
En af dine første opgaver bliver at stå i spidsen for:
Du skal kunne omsætte ambitioner til praksis – sammen med medarbejderne – og sikre, at indsatserne gør en reel forskel for elevernes deltagelse, læring og trivsel.
Fra kommende skoleår indfører vi afdelingskoordinatorer, og du vil få et tæt samarbejde med dem om både drift og udvikling.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Du bliver en del af et ledelsesteam på 4,5 bestående af 3,5 faglige ledere og en skoleleder.
Vi arbejder tæt sammen og prioriterer fælles retning og sparring højt.
Vi søger dig, som har lyst til at være en del af en skole med stærke relationer og gode muligheder for at præge både hverdagen og retningen.
Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør.
Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.
Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil.
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie.