Faglig koordinator til behandling på fantastisk behandlings- og specialundervisningstilbud

Lillebjerg skole er beliggende i Hundested - tæt på vand og skøn natur

Fra 1. februar vil vi gerne opgradere vores behandling med en faglig koordinator.

Vi er en skole med ca. 30 elever fra 0. til 9. klasse. Vi har en profil, hvor den neuro-affektive udviklings- og tilknytningsteori er dominerende, og den overordnede forståelsesramme er med bidrag fra den systemiske/narrative ramme i arbejdet med og undervisningen af eleverne.

Vores elever er lige så skønne som omgivelserne, men de har vanskeligheder indenfor det relationelle, socio-emotionelle og tilknytningsmæssige. Derudover har nogle elever oveni også fået stillet neuropsykiatriske diagnoser. Eleverne er i et mindre og skærmet tilbud med voksne, der er tydelige og nærværende med gode relationelle, mentaliserings- og tilknytningsmæssige kompetencer og kan fastholde en planlagt og forudsigelig struktur.

Vi har et tæt samarbejde med forældrene og lægger vægt på en helhedsorienteret tilgang, og at samarbejdet baseres på tillid og åbenhed.

Om dig

I forhold til personlige kvalifikationer ønsker vi os en tydelig, erfaren og robust person, der kan indgå i samarbejdet og i den udvikling og omorganisering, der er i gang på skolen. Du skal sætte en tydelig retning og være et bindeled mellem medarbejdere og ledelse.

I forhold til erfaring og kvalifikationer er nedenstående ufravigelige krav:

  • Pædagogbaggrund
  • Erfaring med behandlingsarbejde
  • Erfaring med MIM i en skolesammenhæng
  • Erfaring med tæt samarbejde med PPR
  • Erfaring med udvidet forældresamarbejde

Dit teoretiske ståsted baserer sig på at se bag om barnets adfærd og forstå, at barnet har udviklet strategier, der er de bedst mulige i de givne sammenhænge. 

Du skal koordinere behandlingsarbejde og skabe tydelighed i behandlingsindsatsen i forhold til teoretiske tilgange, både i forhold til MIM, men også hjælpe de enkelte grupper med at skemalægge Theraplay og Sunshine Circle. Du indgår også selv i behandling af enkelte børn. Du arbejder sammen med både lærere og pædagoger, og du får et lille kontor tæt på de mindste børn. Du er en del af både ledelsen uden ledelsesansvar, da stillingen er koordinerende, og er ligeledes en del af medarbejdergruppen. Du deltager i behandlingskonferencer og i møder med forældre, og har du selv nogle ideer, er vi meget åbne for det.

Kontakt

Ved spørgsmål kan du kontakte skoleleder Rikke Frederiksen 23997324, 

Løn- og ansættelsesforhold 

Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. februar 2025.
Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst samt principper om Ny løn.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist er mandag den 11. december kl. 12.00
Der er samtaler den 12. december. 

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Skoleleder Rikke Frederiksen +4523997324
Jobområde: Børn, Unge og Undervisning
Varighed: Fastansættelse
Ansættelsessamtaler: 12-12-2024
Stillingsbetegnelse: Faglig koordinator
Ugentlig arbejdstid: 37
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk
Telefon: +45 47 78 40 00 mail@halsnaes.dk
CVR: 29 18 84 16