Ernæringsassistent/kostansvarlig til naturbørnehuset Ebbedal

Naturbørnehuset Ebbedal søger en ernæringsassistent/kostansvarlig 25 timer ugentligt til vores børnehus med tiltrædelse 1. februar. Timerne er fordelt på 4 dage med en ugentlig fridag om fredagen.

Hvad kan vi tilbyde

Vi er et lille hyggelig integreret dagtilbud med 1 vuggestue- og 2 børnehavegrupper. Du skal i dagligdagen lave mad til 12 vuggestuebørn og ca. 38 børnehavebørn – sammen med en sød og dygtig køkkenmedhjælper, som er der 12 timer om ugen.

Som en del af vores hus kommer du til at indgå i et tæt samarbejde med resten af personalegruppen. Køkkenet er beliggende som en del af vuggestuen, så du er ganske tæt på børn og pædagogisk praksis. Vi vægter den positive snak og interesse om maden højt. Her har vi masser af børn som gerne vil deltage og i hvert fald er nysgerrige på dig og maden.

Et meget selvstændigt arbejde, med mulighed for kreativ udfoldelse og gode kolleger.

Børn og voksne fra børnehaven laver mad over bålet hver fredag til hele huset.

Ud over vores store glæde og interesse for mad – ligger vi på nuværende tidspunkt på ca. 60 % økologi. Derudover arbejdes der selvfølgelig med at overholde sundhedsstyrelsens anbefalinger. Personalet arbejder med begrebet ”madmod”, og i samarbejde med køkkenet introduceres nye smage og retter, sådan at vi i fællesskab får skabt en god madkultur. Vi har også udpræget ”smage-mod” og er ikke bange for krydderier og nye retter.

Funktioner

  • Dagligt eneansvar for driften
  • Menuplanlægning og indkøb
  • Madplan og synlighed af denne til forældrene
  • Overholdelse af budgetrammen i samarbejde med lederen
  • Sikre at egenkontrol overholdes og sikre at hygiejnen er i top
  • Være aktiv deltagende og give sparring i forløb med børnene, hvor maden og måltidet indgår som en pædagogisk aktivitet.

Vi forventer, at du

  • Er uddannet ernæringsassistent eller anden lignende køkkenfaglig uddannelse. Gerne med erfaring fra lignende stilling.
  • Har den faglige viden, der skal til for at tilrettelægge og udføre opgaverne i køkkenet.
  • Arbejder selvstændigt.
  • Er mødestabil, fleksibel og omstillingsparat.
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø med respekt, en positiv tilgang og åbenhed.
  • Har overblik og kan strukturere hverdagen.

Løn og ansættelsesvilkår

Sker efter gældende overenskomst.

Kontakt

Ring endelig og aftal et besøg eller hør mere om jobbet hos DPL, Maria, 23311262, eller leder, Birthe Øland, på 51675408.

Ansøgningsfrist 

Fredag den 12.december kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført tirsdag den 16. december om eftermiddagen. 

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Leder af Børnehuset Skåninggårdsvej Birthe Øland Jensen +4551675408
Kontaktperson:
Daglig pædagogisk leder Maria Louise Skarby +4547763500
Jobområde: Børn, Unge og Undervisning
Varighed: Fastansættelse
Ansættelsessamtaler: 16-12-2025
Stillingsbetegnelse: Ernæringsassistent/kostansvarlig
Ugentlig arbejdstid: 25 timer
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk
Telefon: +45 47 78 40 00 mail@halsnaes.dk
CVR: 29 18 84 16