Er du vores sommerferievikar på Midlertidige Døgnpladser på Hundested Plejecenter?

Vi på Midlertidig Døgnpladser i Hundested søger sundhedsfaglige vikarer – herunder sygeplejestuderende, der har bestået 4.semester

Trives du med et flow af borgere, varierende og ofte akutte, komplekse arbejdsopgaver, som løses i tæt samarbejde med dine kollegaer? Så skal du søge en stilling hos os. 

Midlertidige Døgnplad­ser (MDP) er et tilbud målrettet borgere, der har behov for rehabilitering, afklaring, aflastning eller forebyggelse af indlæggelse og genindlæggelse. Vi har 20 pladser, heraf 4 specialiserede pladser. 

På Midlertidige Døgnpladser forestår du plejen i komplekse forløb og skal sikre høj fag­lighed i triage­ring og koordinering. Du skal kunne arbejde struktureret med en målrettet og faglig tilgang til opgaverne, men samtidig med en fleksibilitet og kreativitet, der giver plads til den enkelte borgers værdier og selvbestemmelse.

Vi forventer, at du

  • er uddannet sygeplejerske eller social-og sundhedsassistent gerne med erfaring med den ældre patient eller er sygeplejestuderende, med bestået 4. semester
  • er fagligt dygtig og med lyst til fortsat at udvikle dig
  • er initiativrig og løsningsorienteret med overblik og evne til at skabe struktur
  • har gode kommunikative kompetencer og samarbejdsevner - og er en god sparrings­partner
  • har fokus på vigtigheden af kontinuerlig dokumentation - og kan lide at dele din viden
  • kan bidrage til en positiv atmosfære 
  • er åben og ærlig samt loyal overfor trufne beslutninger
  • vil arbejde hver anden weekend hen over sommeren.

Vi tilbyder

  • engagerede kolleger, som brænder for at give borgerne den bedste pleje og behandling
  • en aktiv afdeling med god trivsel for borgere, pårørende og personale
  • et spændende job med stor selvstændighed og mulighed for indflydelse på dit arbejde
  • kompetenceudvikling ved undervisning, faglig sparring 
  • grundig introduktion og oplæring 
  • kom gerne forbi og se vores dejlige afdeling og hils på dine kommende kolleger.

Yderligere oplysninger

Ring gerne for yderligere oplysninger til områdeleder Charlotte Hedelund på telefonnummer 29 42 93 65 eller teamleder Natasha Rosendal 21 18 49 63.

Ansøgningsfrist 

Den 31. maj – der afholdes løbende samtaler.

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Områdeleder Charlotte Hedelund +4547967710
Telefonnummer: 2942 9365
Kontaktperson: Natasha Rosendal
Telefonnummer: 2118 4963
Jobområde: Ældre, Sundhed og Pleje
Varighed: Tidsbegrænset ansættelse
Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske, SSA, studerende
Ugentlig arbejdstid: Aftales nærmere
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk
Telefon: +45 47 78 40 00 mail@halsnaes.dk
CVR: 29 18 84 16