Er du den, der får madmagien til at blomstre i Børnehuset Asserbo?

Vi leder efter en passioneret og kreativ ernæringsassistent/kostansvarlig, der vil være med til at gøre måltiderne til dagens højdepunkt for vores børn. Stillingen er på ca. 32 timer ugentligt med opstart 1. januar – og vi håber, det er dig, vi venter på!

Hvad venter dig hos os?

I Børnehuset Asserbo har vi omkring 20 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn, og et dedikeret team på 13 faste medarbejdere. Vi serverer morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad – og maden er ikke bare næring, men en vigtig del af børnenes udvikling og oplevelser.

Vores køkken omtales som "husets hjerte", og vi arbejder aktivt med begrebet madmod – børnene skal have lyst til at smage, udforske og være selvhjulpne ved måltiderne. Maden skal både nære og inspirere, og du får en central rolle i at skabe rammerne for dette.

Din rolle

Som kostansvarlig bliver du den, der:

  • Planlægger og tilbereder dagens måltider
  • Tænker kreativt og tør prøve nyt
  • Har styr på egenkontrol og hygiejne
  • Indkøber digitalt via kommunens portal
  • Holder budgettet i samarbejde med lederen
  • Synliggør madplaner for både forældre og kolleger
  • Deltager aktivt i pædagogiske forløb med børnene, hvor maden indgår
  • Indgår i netværk med andre kostansvarlige i Halsnæs Kommune.

Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring fra lignende arbejde
  • Er uddannet ernæringsassistent eller har anden relevant køkkenfaglig baggrund (ikke et krav)
  • Kender og følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger
  • Kan tilberede mad med særlige kosthensyn
  • Tænker i bæredygtighed og økologi
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Er mødestabil, fleksibel og positiv
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø med respekt og humor.

Hvem er vi?

Vi er et mindre, men stærkt fællesskab, hvor faglighed og samarbejde går hånd i hånd. Vi griner sammen, reflekterer sammen – og vi bruger hinandens kompetencer på tværs af stuer og fagligheder. Som kostansvarlig bliver du en vigtig del af huset og børnenes hverdag, når de kommer ud til køkkenet og møder dig med nysgerrighed og smil.

Praktisk info

  • Stillingen er på ca. 32 timer pr. uge – med mulighed for op til 37 timer efter aftale.
  • Ekstra timer kan tilbydes på en anden kommunal arbejdsplads inden for fagområdet.
  • Ansættelse fra 1. januar
  • Ansøgningsfrist: 16. november kl. 12
  • Samtaler afholdes i uge 47
  • Løn efter gældende overenskomst.

Kom og besøg os!

Du er meget velkommen til at komme forbi og få en fornemmelse af huset og stemningen. Kontakt os på:

  • Børnehuset: 4774 6047
  • Dagtilbudsleder Tina Gørløv: 2166 4355
  • Pædagogisk leder Caterina Jensen: 2496 0489.

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Leder af Børnehuset Asserbo Tina Larila Gørløv +4521664355
Kontaktperson:
Daglig pæddagogisk leder Caterina Hobye Hobye Jensen +4524960489
Jobområde: Børn, Unge og Undervisning
Varighed: Fastansættelse
Ansættelsessamtaler: I uge 47
Stillingsbetegnelse: Ernæringsassistent
Ugentlig arbejdstid: Ca. 32
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk
Telefon: +45 47 78 40 00 mail@halsnaes.dk
CVR: 29 18 84 16