Vil du være helt tæt på de beslutninger, der sætter retning for Halsnæs Kommune – og trives du med at omsætte politiske og ledelsesmæssige drøftelser til klare oplæg og handling?
Så er stillingen som direktionskonsulent måske noget for dig.
Halsnæs Kommune søger en direktionskonsulent, der har lyst til at arbejde i spændingsfeltet mellem politik, strategi, ledelses- og organisationsudvikling og drift. Stillingen er for dig, der motiveres af ansvar og en varierende hverdag, hvor både overblik, dømmekraft og formidlingsevner er afgørende.
Som direktionskonsulent bliver du en del af Ledelsesbetjening og Kommunikation under Koncernsekretariatet, hvor vi arbejder tæt på direktion og borgmester – og hvor fremdrift, samarbejde og faglighed går hånd i hånd.
Du får en central rolle tæt på Direktionen og bliver en del af et lille, stærkt team på to direktionskonsulenter.
En stor del af jobbet består i at hjælpe Direktionen med præsentationer, indhentning og bearbejdning af viden og data, mødeafvikling og lignende. Når ledelsen og det politiske niveau har brug for oplysninger, overblik eller tilbagemeldinger, vil du derfor også spille en rolle i at samle og udarbejde materiale af høj kvalitet. Derudover vil der være opgaver med tværgående organisationsudviklingsformål.
Foruden ovenstående kan du forvente at skulle arbejde med:
Endelig kommer du til at arbejde tæt sammen med den anden direktionskonsulent. Det kan blandt andet være en rolle i arbejdet med at opprioritere den samlede beredskabsindsats i lyset af det nye trusselsbillede.
Vi søger en nysgerrig og analytisk stærk generalist med en relevant baggrund og erfaring fra en politisk styret organisation. Det kan være, at du har en uddannelse inden for statskundskab, samfundsvidenskab, humaniora eller lignende. Du har interesse for politik og samfundsforhold, du formulerer dig klart og præcist – både skriftligt og mundtligt og du er dygtig i dialogen med både kollegaer, chefer og topledelse. Du arbejder selvstændigt, er tillidsvækkende og serviceminded og trives i et miljø, hvor vi løfter i flok – også når tempoet er højt.
Vi tilbyder et spændende job med stor indflydelse, høj grad af frihed i opgaveløsningen og gode muligheder for faglig udvikling i en kommune med fokus på nærhed, kvalitet og udvikling. Stillingen rummer fleksible arbejdsforhold, herunder mulighed for hjemmearbejde.
Du bliver en del af afdelingen Ledelsesbetjening og Kommunikation, hvor vi har det overordnede ansvar for betjeningen af borgmester, byråd, direktion og chefgruppe. Kommunikation og presse samt betjeningen af en række råd og nævn er også en vigtig del af kerneopgaven. Derudover er erhverv og turisme samt kantinen og rådhusbetjentene også en del af afdelingen.
Du kommer til at indgå i et uformelt, afvekslende og fagligt udfordrende miljø, hvor vi gør en dyd ud af at arbejde på tværs og sætter en ære i at opnå konkrete resultater. Vi sætter det gode kollegaskab højt og holder alle af et godt grin. Ledelsesbetjening og Kommunikation er en del af Koncernsekretariatet, som også rummer Personaleafdelingen samt It og Digitalisering.
Løn og ansættelse efter kvalifikationer og gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist er mandag den 25. maj. Vi forventer at afholde første samtale tirsdag den 2. juni og anden samtale mandag den 8. juni. Til anden samtale vil der være en konkret opgave samt et kort uformelt møde med kommunaldirektøren efter samtalen.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Spørgsmål?
Kontakt leder af Ledelsesbetjening og Kommunikation, Martin Kjellberg Ishøy, tlf. 30 30 64 60.
Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør.
Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.
Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil.
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie.