Børnehuset Kregme søger en køkkenmedhjælper, som vil være med til at gøre en forskel i hverdagen

Har du flair for køkkenarbejde og trives med praktiske opgaver? Så er det måske dig, vi har brug for i vores børnehus! Vi søger en praktisk og fleksibel Køkkenmedhjælper til 20-25 timer om ugen.

 

Om jobbet:

Vi leder efter en hjælpsom og selvstændig køkkenmedhjælper, der kan tage del i dagligdagens opgaver i køkkenet. Stillingen er på 20 - 25 timer om ugen, primært i tidsrummet kl. 9.00-13.00. Fleksibilitet er vigtig, da der kan opstå behov for ekstra hjælp ved sygdom, ferier og fridage.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Opvask og rengøring i køkkenet
  • Klargøring af råvarer (f.eks. snitte og skrælle grøntsager)
  • Oprydning og sikring af orden og hygiejne
  • Ekstra hjælp ved fravær i køkkenet
  • Diverse ad hoc-opgaver i samarbejde med det faste køkkenpersonale

Vi søger en kollega, der:

  • Kan lide at arbejde i et køkken
  • Møder stabilt og tager ansvar
  • Har øje for orden og god hygiejne
  • Er fleksibel, hjælpsom og gerne vil være en del af fællesskabet
  • Er åben for ændringer og justeringer som kan opstå i vores hverdag
  • Du må gerne have erfaring fra lignende job – men det er ikke et krav

Vi tilbyder:

  • Et godt og uformelt arbejdsmiljø
  • En arbejdsplads fyldt med glade børn og dedikerede kolleger
  • Mulighed for fleksibilitet inden for det aftalte timetal

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Leder af Børnehuset Kregme Bjørk Kuhn Jeppesen +4521593104
Jobområde: Øvrige/Andre
Varighed: Fastansættelse
Ansættelsessamtaler: Løbende
Stillingsbetegnelse: Køkkenmedhjælper
Ugentlig arbejdstid: 20 timer
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk
Telefon: +45 47 78 40 00 mail@halsnaes.dk
CVR: 29 18 84 16