Så læs med her – vi leder efter to nye kollegaer, der brænder for det pædagogiske arbejde, og som har lyst til at være en del af et lille, stærkt fællesskab, hvor vi sammen skaber store oplevelser for de mindste. Den ene stilling er en fast stilling, og den anden stilling er et vikariat på et år.
Vi tror på, at begejstring smitter – både hos børn og voksne
I vores vuggestue er vi ambitiøse på børnenes vegne. Vi tror på, at det pædagogiske arbejde skal være meningsfuldt, sjovt og fyldt med oplevelser. Det kan fx være at tage børnene med ud i nærmiljøet – på besøg på plejehjemmet, skolen eller ud i naturen. Vi har adgang til både naturvejleder og mulighed for at arbejde med fx Sangglad eller Grønne Spirer – og vi håber, du har lyst til at bringe dine egne interesser i spil. Elsker du natur, science, musik eller noget helt fjerde? Så vil vi rigtig gerne høre om det!
Vi vil rigtig gerne vise dig vores hus og fortælle mere om, hvordan vi arbejder. Ring til Dpl. Mette 47784500 og aftal et besøg – vi glæder os til at møde dig!
Du kan også allerede nu sende os din ansøgning – vi skal have den senest tirsdag den 19. august.
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 35.
Ansættelse er pr. 1. oktober – gerne før, hvis muligt. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og principperne for Ny løn. Vi indhenter referencer, straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelse.
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.