Er du serviceorienteret, grundig, og vil du beskrive dig selv som en god kollega? Så er det lige dig, vi står og mangler.
Borgerservice i Halsnæs Kommune søger en borgerrådgiver med lyst til og interesse for at have sine primære opgaver indenfor kørekortsområdet. Hovedvægten af dine arbejdsopgaver vil være behandling af ansøgninger om kørekort, herunder vurdering af dokumentation samt rådgivning og vejledning af borgere om kørekortregler og procedurer.
Som en del af Borgerservice skal du endvidere tage del i vores samlede opgaveløsning ved skrankerne og være med til at yde service til kommunens borgere inden for en lang række områder som for eksempel folkeregister, pas, kørekort, MitID, Beboerindskudslån og vejledning i digitale selvbetjeningsløsninger.
I Borgerservice er vi optagede af at yde den bedst mulige service uanset om borgeren henvender sig personligt, skriftligt eller telefonisk - det er derfor vigtigt, at du har gode kommunikative evner og en god social forståelse.
Vi kan tilbyde et spændende job i et borgerservicecenter i en rivende udvikling, hvor samarbejde, udvikling og fleksibilitet er med til at sikre, at hurtig og god service bliver prioriteret højt. Som Borgerrådgiver er du i høj grad med til at sikre et godt samarbejde mellem Halsnæs Kommune og vores borgere.
Vi ser gerne, at du
Stillingen er på 28 timer pr. uge og forventes besat pr. 1. juli eller hurtigst herefter. Organisatorisk vil du være forankret i Borgerservice, som er en afdeling i området Kultur, Arbejdsmarked, Borger og Erhverv. Der er i alt 35 medarbejdere i Borgerservice. Borgerrådgiveren refererer til afdelingslederen af Borgerservice.
Du får arbejdssted på Rådhuset i Frederiksværk. Vi har flekstid og arbejdstiden er fleksibel under hensyn til opgaverne. Udover skønne, engagerede og yderst kompetente medarbejdere, har vi også en dejlig kantine, hvor vi spiser frokost sammen på tværs af rådhuset, og vi har også motionsrum og yogahold på Rådhuset.
Pendler du, så kører du mod trafikken, og vi har ingen problemer med parkeringspladser. Kommer du fra København eller Nordsjælland, er der også velfungerende offentlig transport via Hillerød.
Kontakt afdelingsleder for Borgerservice Merete Hedegaard Normand, tlf.: 29 63 00 31 / 47 78 42 15 eller Borgerrådgiver Renata Nielsen tlf.: 47 78 45 30, hvis du vil vide mere.
Lønnen forhandles ud fra dine kvalifikationer med udgangspunkt i gældende overenskomst for administration og IT (HK-overenskomst) og principperne for Ny Løn. Vi gør opmærksom på, at kommunen indhenter straffeattest ved alle nyansættelser.
Fristen for ansøgning er tirsdag den 13. maj. Samtalerne afholdes løbende og indtil fredag den 23. maj.
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.