Barselsvikar til lille hyggelig vuggestue på Baggersvej i Frederiksværk

Vil du være en del af et lille trygt børnehus med plads til både leg, nærvær og udvikling?

Vi søger en uddannet pædagog som barselsvikar i vores vuggestue på Baggersvej, hvor 20 børn fordelt på 2 stuer fylder dagene med liv og glæde.

Hvad tilbyder vi?

Hos os arbejder vi med ro, struktur og tydelige rollefordelinger, så der er plads til fordybelse i leg og aktiviteter. Vi lægger vægt på omsorg, tryghed og de nære relationer – både til børn, forældre og kolleger.

Du bliver en del af et engageret personale, der samarbejder tæt både på tværs af vuggestuegrupperne og med børnehaven.

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at komme og se vores hus – ring til vores pædagogiske leder Mette på tlf. 47 78 45 00 og aftal et besøg.

Vi skal have din ansøgning senest onsdag den 24. september, og vi holder ansættelsessamtaler fredag den 26. september om eftermiddagen.

Ansættelse er pr. 1. november og gerne før, hvis muligt. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og principperne for Ny løn. 

Vi indhenter referencer, straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelse. 

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Daglig pædagogisk leder Mette Julie Hørning +4524475377
Jobområde: Børn, Unge og Undervisning
Varighed: Tidsbegrænset ansættelse
Ansættelsessamtaler: 26-09-25
Stillingsbetegnelse: Pædagog
Ugentlig arbejdstid: 37 timer
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk
Telefon: +45 47 78 40 00 mail@halsnaes.dk
CVR: 29 18 84 16