Administrativ konsulent til stabsfunktion

Har du lyst til at være en del af staben i Børn, Unge og Voksne i Halsnæs kommune? Så søg den ledige stilling som administrativ konsulent, der er til besættelse den 1. december 2025. Ugentligt timetal på mellem 32 og 37 timer. 

Du vil blive en del af 21 medarbejdere i staben, som arbejder under to sideordnede chefer. Staben har to teams – et administrativt team og en konsulentteam.

Du kommer til at arbejde sammen med 8 andre administrative konsulenter, som sammen løser en lang række administrative opgaver for dagtilbud, skoler, Børne- og ungeafdelingen og Handicap- og voksenafdelingen samt PPR. Det er blandt andet udviklingsprojekter, økonomi på børne- og voksenområdet, personaleadministration for områdets ansatte, IT-opgaver, betjening af politiske udvalg, ad-hoc opgaver mv. Dine opgaver vil primært ligge inden for personaleadministration og økonomi. 

Halsnæs Kommune er en mindre kommune. Det betyder, at vi dækker mange opgaver. Vi har hver vores speciale. Vi er en stab med ambitioner, vi har humor, er rummelige, ærlige og der er plads til, at vi kan udfordre og udvikle vores arbejde, så det kan understøtte området bedst muligt. Der er en uhøjtidelig stemning på kontoret, og vi lægger vægt på, at der er plads til at have det sjovt sammen.

Vi forventer

  • At du har en administrativ relateret uddannelse og/eller relevant erfaring.
  • At du sætter en ære i administrativt arbejde.
  • At du er struktureret, selvstændig, besidder overblik og kan administrere løbende ad-hoc-opgaver.
  • At du er omstillingsparat og kan arbejde med meget forskellige opgaver i løbet af en dag.
  • At du kan navigere i flere systemer eller har let ved at lære nye, vi benytter KMD rollebaseret, SBSYS, EMPLY, Officepakken m.m.
  • At du er servicemindet og kan samarbejde med mange fagpersoner på tværs af områderne.
  • At du er dygtig kommunikativt, både i dialog og på skrift.
  • At du kan bede om hjælp, hvis du har behov for det. 
  • At du kan arbejde på et storrumskontor, hvor der til tider kan være mange gæster.
  • At du har godt humør og samarbejdsevner, der bidrager til den gode stemning på kontoret.

Dine opgaver vil blandt andet være

  • Udarbejde lønforslag jf. overenskomster på vores område.
  • Håndtering af personalesager i KMD-Rollebaseret. Herunder indberetning af sygefravær, løn, barsel, kørsel, ferielov og indberetning og godkendelse af vagter.
  • Opgaver i forbindelse med stillingsopslag i EMPLY.
  • Indberette nye medarbejdere, afgangsføre medarbejdere – indhentning af børne- og straffeattester mv. 
  • Holde styr på vores administrationsbudget, administration af uddannelsesmidler, betaling af regninger i KMD-Opus, refusion af udlæg for medarbejdere, samt sikre at lønningerne er korrekte.
  • Økonomistyring i projekter, herunder udarbejdelse af økonomioversigter til månedlige styregruppemøder. 
  • Betaling af regninger i KMD-Opus. 
  • Understøtte ledere i Børn, Unge og Voksne i personalehåndtering, herunder udarbejdelse af rapporter samt ledelsestilsyn.
  • Samarbejde på tværs af organisationen f.eks. økonomiafdelingen, vores virksomheder mv. 
  • Ad hoc opgaver.

Vi tilbyder

  • Et selvstændigt job med ansvar for mange alsidige opgaver.
  • Et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø på kontoret i en stab med mange fagligheder og arbejdsopgaver.
  • Hjælp og sparring kollegaer samt samarbejdspartnere i andre områder.
  • Fleksibel arbejdstid med mulighed for hjemmearbejde.

Om arbejdsstedet

Vi har kantineordning og motionsrum. Derudover har vi en aktiv personaleforening samt personalegoder såsom feriefond med udlejning af sommerhuse og lejligheder i ind- og udland, billig sundhedsforsikring samt rabatter til teater, biograf mv. 

Vil du vide mere

Leder af BUV-stab Sussie Hommelgaard på telefon 51675594.

Løn og ansættelsesvilkår

Lønnen forhandles ud fra dine kvalifikationer med udgangspunkt i gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Ansøgningsfrist: Tirsdag den 27. oktober kl. 08.00.

Ansættelsessamtaler: Der afholdes ansættelsessamtaler torsdag den 30. oktober om formiddagen.

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Leder af specialindsatser og BUV-stab Sussie Hommelgaard +4551675594
Telefonnummer: 51675594
Jobområde: Administration og Ledelse
Varighed: Fastansættelse
Ansættelsessamtaler: Torsdag d. 30. oktober om formiddagen.
Stillingsbetegnelse: Administrativ konsulent til stabsfunktion
Ugentlig arbejdstid: 37
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk
Telefon: +45 47 78 40 00 mail@halsnaes.dk
CVR: 29 18 84 16