Administrativ konsulent til stabsfunktion

Betegner du dig selv som en administrativ blæksprutte med stort overblik og gå-på-mod? Og har du lyst til at være en del af staben i Børn, Unge, Kultur og Fritid i Halsnæs kommune? Så søg den ledige stilling som administrativ konsulent, der er til besættelse snarest eller senest den 1 . oktober 2026. Stillingen er et vikariat frem til udgangen af juni 2027 og er en fuldtidsstilling (der er mulighed for 32 timer).

Børn, Unge, Kultur og Fritid er en stab, der løser mange forskelligartede opgaver. Staben består af både to administrative konsulenter og en række konsulenter, der løser mange forskelligartede udviklingsopgaver, politisk betjening og dataopsamling. Vi arbejder under to sideordnede chefer.

Halsnæs kommune er en mindre kommune, og derfor dækker vi mange opgaver i staben. Vi har hver vores speciale. Vi er en stab med ambitioner, vi har humor, er rummelige, ærlige og der er plads til, at vi kan udfordre og udvikle vores arbejde, så det kan understøtte området bedst muligt. Der er en uhøjtidelig stemning på kontoret, og vi lægger vægt på, at der er plads til at have det sjovt sammen.

Vi forventer:

  • At du har en administrativ relateret uddannelse og vi ser gerne, at du har relevant erfaring.
  • At du sætter en ære i administrativt arbejde.
  • At du er struktureret, selvstændig, besidder overblik og kan administrere løbende ad-hoc-opgaver.
  • At du kan navigere i flere systemer og har let ved at lære nye. Vi benytter KMD rollebaseret, KMD institutionssystem, SBSYS, EMPLY, Officepakken m.m.
  • At du er dygtig kommunikativt - både i dialog og på skrift.
  • At du kan bede om hjælp, hvis du har behov for det. 
  • At du kan arbejde på et storrumskontor, hvor der til tider kan være mange gæster
  • At du har godt humør og samarbejdsevner, der bidrager til den gode stemning på kontoret.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Pladsanvisning i KMD institutionssystem samt kapacitetsstyring i dagtilbuddene
  • Administration og kommunikation i forbindelse af borgeres brug af frit valg af institution og hjemmepasning og privat pasning
  • Håndtering af aktindsigtsager
  • At være autoriseret IT-bestiller i afdelingen
  • Oprettelse af praktikpladser
  • Administrere den årlige skoleindskrivning til børnehaveklasse
  • Borgerbetjening, arkivering, mødebooking.
  • Løse forefaldende opgaver og projekter.

Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt job med ansvar for mange alsidige opgaver.
  • Et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø på kontoret i en stab med mange fagligheder og arbejdsopgaver.
  • Hjælp og sparring med kollegaer samt samarbejdspartnere i andre områder.
  • Fleksibel arbejdstid med mulighed for hjemmearbejde.

Om arbejdsstedet

Vi har kantineordning og motionsrum. Derudover har vi en aktiv personaleforening samt personalegoder såsom feriefond med udlejning af sommerhuse og lejligheder i ind- og udland, billig sundhedsforsikring samt rabatter til teater, biograf mv. 

Vil du vide mere
Kontakt leder af BUKF-stab Sussie Hommelgaard på telefon 51675594.

Løn og ansættelsesvilkår

Lønnen forhandles ud fra dine kvalifikationer med udgangspunkt i gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Ansøgningsfrist: Søndag d. 23. august 2026.

Ansættelsessamtaler: Onsdag d. 26. august 2026 om formiddagen.

Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo

Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør. 

Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.

Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil. 
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Leder af specialindsatser og BUKF-stab Sussie Hommelgaard +4551675594
Jobområde: Administration og Ledelse
Varighed: Tidsbegrænset ansættelse
Ansættelsessamtaler: 26/08/2026
Stillingsbetegnelse: Administrativ konsulent
Ugentlig arbejdstid: 37 timer
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk
Telefon: +45 47 78 40 00 mail@halsnaes.dk
CVR: 29 18 84 16