Vi søger 2 social- og sundhedsassistenter til faste stillinger i vores velfungerende hjemmeplejegrupper i Frederiksværk og Ølsted.
Er du nyuddannet, må du meget gerne søge. Vi skal nok sørge for en god og tryg opstart som nyuddannet SSA'er.
Vi er velfungerende teams med et godt arbejdsmiljø. Vi har en god arbejdskultur, hvor vi hjælper hinanden, og vi har masser af humor og let til grin. Vi får ofte at vide, at vi er imødekommende og rummelige.
Vi søger dig, der gerne vil arbejde i et fagligt stærkt team, og som vægter trivsel og det tværfaglige samarbejde højt.
I Frederiksværk- og Ølsted-teamet arbejder vi i faste tværfaglige teams efter ældreloven.
Faste teams er en måde at organisere plejen og omsorgen for ældre borgere ud fra et helhedsorienteret og tværfagligt perspektiv. Hvad enten de kaldes faste, selvstyrende eller tværfaglige teams, har vi det til fælles, at der er fokus på at styrke borgerens selvbestemmelse og oplevelse af kontinuitet.
Du er velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe og mærke den gode stemning hos os :-) Vi giver en lille rundvisning og fortæller lidt om os.
Ring til områdeleder Jannie Slettemose på 21410758.
Ansættelse: 1. september 2026.
Ansøgningsfrist den 29. juli 2026 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og jf. principperne for ny løn.
Vi glæder os til at høre fra dig :-)
Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør.
Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.
Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil.
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie.