2 lærerstillinger på 6. til 9. årgang på Frederiksværk Skole

Vi søger to lærere, som har blik for elevernes progression, og som har stærke relationskompetencer

Vi forestiller os, at du brænder for dine elevers læring og gerne vil bringe undervisningen ud i autentiske læringsmiljøer og synes, det er spændende at tænke læring på mange måder, samt at du ser det som din opgave at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Du har blik for fællesskabet i klassen og i skolen, ligesom du er nysgerrig på din egen undervisning, og hvordan den bedst tilrettelægges didaktisk – gerne i tæt samarbejde med kolleger.

Vi ønsker 2 lærere til udskolingen med kompetencer i fagene dansk, engelsk, kulturfag, co-teaching, matematik og natur/teknik. Andre fag og kombinationer kan også komme i spil. 

Skolen har 430 elever samt engagerede medarbejdere og ledere. Vi har fokus på at værne om fortællingen om Frederiksværk Skole som det naturlige valg for områdets børn, hvor fællesskab og læring er i højsædet. Vi flyttede i januar 2023 ind på en helt nybygget skole, hvor vi hver dag kan nyde godt af de smukke bygninger og masser af lys og luft.

Vi tilbyder

  • Engagerede og dygtige kolleger, der skaber plads og rum for hinanden, og som elsker at grine sammen. 
  • En ambitiøs arbejdsplads med fælles retning og fokus på udvikling af undervisningen – og hvor vi møder udfordringerne sammen.
  • Glade børn, der værdsætter nærvær og tydelig klasserumsledelse.
  • En skole, hvor rummelighed og deltagelsesmuligheder for alle er i højsædet.

Vi forventer,

  • At du er god til at motivere dine elever og ser elevfeedback og evaluering som et vigtigt værktøj for din undervisning.
  • At du er en engageret teamkollega, der indgår i forpligtende samarbejde.
  • At du har en anerkendende og tillidsskabende tilgang til elever, forældre og kolleger.
  • At du har gode relationskompetencer og stærk mentaliseringsevne.
  • At du tror på, at Folkeskolen er for alle børn.

Hvis du ønsker at vide mere om os eller stillingen, kan du besøge vores hjemmeside eller kontakte skoleleder Amalie Fricault på 51675595 eller faglig leder Kasper Birk Bjerregaard på 23817504.

Ansøgningsfristen er søndag den 24. november og ansættelsessamtaler finder sted tirsdag den 26. november 2024.

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Skoleleder Amalie Fricault +4551675595
Kontaktperson:
Faglig leder Kasper Birk Bjerregaard +4547784000
Telefonnummer: 23817504
Jobområde: Børn, Unge og Undervisning
Varighed: Fastansættelse
Ansættelsessamtaler: 26-11-24
Stillingsbetegnelse: lærer
Ugentlig arbejdstid: 37
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk
Telefon: +45 47 78 40 00 mail@halsnaes.dk
CVR: 29 18 84 16