2 børne- og ungerådgivere til vores anbringelsesteam

Er du passioneret omkring at gøre en forskel for børn og unge? Vil du arbejde i et team, der lægger vægt på faglig udvikling, fleksibilitet og et stærkt samarbejde? 

Vi søger 2 børne-og ungerådgivere  til vores anbringelsesteam. Stillingerne er på 37 timer og ønskes besat pr. 1. marts 2025.

Om stillingerne

Som børne- og ungerådgiver bliver du en del af vores dedikerede anbringelsesteam, der arbejder for at sikre den bedst mulige støtte og omsorg for børn og unge i udsatte situationer. Vi er et erfarent team med en høj faglighed, som arbejder sammen i tætte makkerskaber.

Du får mulighed for at:

• Arbejde med rådgivning, sagsbehandling og opfølgning på anbringelser

• Indgå i tæt dialog med børn, unge, deres familier og netværk

• Samarbejde med plejefamilier, institutioner og andre relevante parter

Vi tilbyder en oplæringsperiode, så du kan føle dig godt klædt på til opgaven – også hvis du er nyuddannet.

Hvis du ønsker muligheden for at arbejde mere i dybden i sagerne i et tæt samarbejde med dine kollegaer, hvor den løbende dialog med børnene, familierne og de professionelle prioriteres højt, så er vi den rette arbejdsplads for dig.

Vi tilbyder

• Fleksibel arbejdstid, så du kan skabe balance mellem arbejde og privatliv

• En arbejdsplads, hvor der er fokus på trivsel og faglig udvikling

• Grundig oplæring, tæt samarbejde og løbende sparring med erfarne kolleger

• Mulighed for at udføre et vigtigt og meningsfyldt arbejde.

Om dig

Vi leder efter dig, der:

• Har en relevant uddannelse som fx socialrådgiver, socialformidler eller en anden socialfaglig baggrund

• Brænder for at arbejde med børn og unge og skabe positive forandringer i deres liv

• Er engageret, åben og klar på at lære nyt

• Kan skabe tillidsfulde relationer og arbejde struktureret.

Erfaring er ikke et krav – det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af et fagligt stærkt og omsorgsfuldt team.

Vi tilbyder

  • Tæt faglig sparring med ledelse og kolleger
  • Tillidsbaseret ledelse
  • Et højt fagligt niveau med gode udviklingsmuligheder
  • Mentorordning/introforløb
  • Ekstern supervision
  • Et udviklende fagligt miljø
  • Muligheder for kompetenceudvikling
  • Mulighed for hjemmearbejde
  • En arbejdsplads med en høj grad af fleksibilitet og tilrettelæggelse af egne arbejdsopgaver
  • Vi har DUBU som IT-system og anvender ICS, SOS og LØFT.

Vi arbejder på Rådhuset midt i Frederiksværk. Der er ikke kø på vejen om morgenen eller om eftermiddagen. 

Vi gør opmærksom på, at vi er en røgfri arbejdsplads. 

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.

Ansøgning

Lyder dette som noget for dig? Så send din ansøgning og CV snarest muligt, men senest fredag den 3. januar 2025. Vi indkalder løbende til samtaler. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Selina Petersen på tlf. 51294796.

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Teamleder i anbringelsesteamet Selina Petersen +4551294796
Jobområde: Børn, Unge og Undervisning
Varighed: Fastansættelse
Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende
Stillingsbetegnelse: Børne- og ungerådgiver
Ugentlig arbejdstid: 37 timer
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk
Telefon: +45 47 78 40 00 mail@halsnaes.dk
CVR: 29 18 84 16