Lille plejehjem med et stort hjerte søger Social- og sundhedsassistent

På Solhjem er vi en mangfoldig gruppe af dedikerede, omsorgsfulde og fagligt dygtige medarbejdere, som hver dag går ind ad døren for at være med til at skabe den bedst mulige hverdag for de 30 mennesker, der bor på Solhjem.

På Solhjem kender alle hinanden og det giver tryghed og fleksibilitet i hverdagen for både medarbejdere og de mennesker, der bor her. Ledelsen på Solhjem ved, at du kun kan skabe trivsel hos andre, hvis du selv er i trivsel, og derfor har vi på Solhjem fokus på trivsel hos både beboere og medarbejdere.

Med udgangspunkt i en personcentreret tilgang arbejder vi med et dagligt fokus på aktiviteter og naturoplevelser.

Vi ønsker os en SSA-kollega, der:

  • Vil være med til at skabe en aktiv og tryg hverdag for vores beboere, hvor dagligdagen er fyldt med meningsfuldhed bl.a. i form af tryghed, nærvær, stjernestunder, fysisk aktivitet og frisk luft.
  • Kan og vil bruge sine sundhedsfaglige kompetencer.  
  • Kan vejlede og skabe refleksioner hos sine kollegaer. 
  • Er spontan og kreativ og kan fungere i en hverdag, der tilpasses efter beboernes ønsker og behov.  
  • Er nysgerrig, tør stille spørgsmål og undre sig - og som ønsker at udvikle sin faglighed og sine kompetencer. 

Hvad kan du forvente af os?

  • Du vil blive budt velkommen indenfor af en tværfaglig medarbejdergruppe på ca. 35, som brænder for et Solhjem, hvor beboerne altid er i centrum.  
  • Du vil blive en del af en veldrevet organisation, hvor alle stillinger er besat af dygtige faglærte medarbejdere og hvor der en faglig stærk og synlig ledelse. 
  • Du træder ind i et hus, hvor der er en dejlig nærværende atmosfære. På Solhjem er dialog og åbenhed i fokus og beboere og medarbejdere er glade, og her er masser af god stemning.
  • På Solhjem er vi altid åbne for nye ideer og der skal være kort fra tanke til handling. Vi giver plads til, at dine ideer og kompetencer kan blive en del af hverdagen.
  • Et godt arbejdsmiljø med høj trivsel blandt medarbejderne. Vi har tilbud om yoga ugentligt for medarbejdere, vi har et festudvalg, et velfungerende MED-udvalg og meget meget mere.
  • Faglig sparring med social – og sundhedshjælpere, sygeplejersker og pædagoger.
  • Masser af dygtige samarbejdspartnere, både på Solhjem, men også rundt i hele Halsnæs kommune.

Stillingen er på 32-37 timer - vi er åbne for dine ønsker Du skal arbejde 5 weekender på 12 uger.

Lyder det her som lige noget for dig, så tøv ikke med at kontakte os for en snak eller en kop kaffe og en rundvisning på skønne Solhjem.

Kontakt virksomhedsleder Rikke Wagner Ludvig 30 51 36 98 eller områdeleder Mille Stensgaard 21 79 73 60

Om processen:

Der vil blive inviteret til ansættelsessamtale den 14.11.24

Ansøgningsfrist den 11.11.24 kl.12

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Leder af Solhjem Plejecenter Rikke Wagner Ludvig +4530513698
Telefonnummer: 30 51 36 98
Kontaktperson: Mille Stensgaard
Telefonnummer: 21 79 73 60
Jobområde: Ældre, Sundhed og Pleje
Varighed: Fastansættelse
Ansættelsessamtaler: 14.11.2024
Stillingsbetegnelse: Social- og sundhedsassistent
Ugentlig arbejdstid: 32 - 37 timer
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk
Telefon: +45 47 78 40 00 mail@halsnaes.dk
CVR: 29 18 84 16