Sammen skaber vi gode dage. Det gør vi ved at sikre et fast team omkring beboerne. Ved at værne om det gode og hyggelige måltid. Ved at skabe hjemlige og hyggelige rammer. Ved at sikre mulighed for bevægelse og aktiviteter og understøtte venskaber. Ved at sikre en god døgnrytme. Vil du være med til dette, så søger vi dig, som værdsætter at yde pleje og omsorg til beboere på plejecentre og til borgere på midlertidige pladser, og som har en hjertevarm tilgang til det at gøre en forskel for beboernes hverdag og sammen som et team.
Vi er en afdeling på Løvdalen bestående af 4 mindre enheder, som lige nu har en ledig stilling som social- og sundhedsassistent i nattevagt. Vores afdeling består af enhederne Valmuen, Syrenen, Åkanden og Ventepladserne. Her har vi både plejecenterpladser og midlertidige pladser. Afdelingen rummer i alt lejligheder til 34 beboere, med 6-10 lejligheder fordelt på hver enhed.
På Løvdalen Plejecenter vil du opleve nærværende kolleger og en ledelse, som sammen med dig ønsker at sikre en god hverdag for beboerne, hvor både beboere og deres familie kan være trygge hele døgnet. Vi har en arbejdsplads, som vi er stolte af, hvor vi løfter i flok og vi sætter arbejdsmiljøet og flexibiliteten højt på dagsordenen. Du vil hos os derfor altid opleve, at blive lyttet til og opleve at vi står til rådighed. Hver enhed på plejecentret har sin egen koordinator og områdeleder i sikringen af, at nærværende ledelse opleves i dagligdagen.
Som social- og sundhedsassistent hos os, er det dig i samspil med teamet som sikrer den trygge og meningsfulde hverdag for de mennesker, der bor her. Du er den gennemgående person i beboerforløbet. Det er din opgave sammen med dine kollegaer at sikre, at beboerens familie involveres og føler sig trygge hos os.
Vi arbejder med den personcentrerede omsorg både i plejen og blandt kollegaerne. Vi har løbende medicinaudits, og ved dette arbejde nedbringer vi medicinforbruget hos den enkelte beboer. Vi har et tæt samarbejde med vores egen huslæge heri.
Vi søger en kollega med uddannelse som social- og sundhedsassistent til en fast stilling i nattevagt 7/7 med fremmøde i lige uger. Stillingen er på 28 timer i nattevagt. Der vil være mulighed for at få timer op til de 37 timer om ugen fast i andre vagtlag, om man ønsker dette.
Til husets 4 enheder med 34 beboere møder der 2 personaler ind hver nat. Hvert personale har sine egne 2 enheder og hjælper selvfølgelig hinanden på tværs af enheder, men også på resten af plejecentret, hvor der yderligere møder 2 personaler ind til nattevagten.
Vi er optaget af, at du får:
Vi er smukt placeret kun 20 minutter fra Hillerød og Helsinge.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller fra den 1. august
Samtaler afholdes løbende, som vi modtager dem.
Ansøgningsfrist den 24. juni.
Du er velkommen til at kontakte områdeleder Camilla Köcher på 21266286 og komme til en kop kaffe og en uforpligtende snak.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Du kan se mere om "Livet på Løvdalen" på vores Facebookside.
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.