Vi søger en pædagogisk assistent/medhjælper.
"At kunne se det enkelte barn udvikle sig og blive modig er fantastisk!"
"Vi har en høj faglighed, vi er undrende og mulighedsorienterede,
og vi lægger stort vægt på forældresamarbejdet."
"Når ens pædagogiske indsats kan ses og mærkes hos barnet, bliver man varm inden i"
Børnehuset Kregme ligger i udkanten af Frederiksværk i et område med meget nybyggeri og et kvarter som vokser.
Det tager ca. 20 minutter at køre i bil fra Hillerød til Kregme. Fra Frederiksund tager det ca. 15 minutter.
Børnehuset er et stort lækkert, lyst hus, som stod færdigt i 2009. Vi har en dejlig stor legeplads med mange muligheder. Vi har plads til 68 børnehavebørn og 42 vuggestuebørn, og vi er som udgangspunkt organiseret i 8 stuer, 4 teams. Vi har eget køkken, hvor der daglig laves sund mad til alle børn, en daglig pædagogisk leder og en ressourcepædagog i vuggestuen og i børnehaven, som tilbyder sparring og vejledning til pædagogiske opgaver omkring børn, en sprogansvarlig, som støtter op om dit arbejde med sprogudviklingen, og huset har sin egen leder.
Stillingen er på 37 timer med mulighed for justering, og vi håber, at du kan træde til 1. februar eller hurtigst muligt herefter.
Ansøgningsfristen er den 20. januar kl. 12.00. Ansøgningen sendes via nedenstående link.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted.
Hvis du vil høre mere om stillingerne og om huset, er du velkommen til at kontakte husets leder Bjørk Kuhn Jeppesen på tlf. 21593104, eller ringe til DPL, Line Jordoson på 47760810.
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.