Engageret SSH’er til fast dagvagt - vil du med på rejsen i den nye ældrelov?

Vil du være med til at skabe en hverdag for vores ældre borgere, hvor selvbestemmelse, faste tværfaglige teams og høj faglighed er i højsædet? Vi søger en social- og sundhedshjælper til en fast stilling i dagvagt, som vil være med til at forme fremtidens ældrepleje. 

Hos os er implementeringen af den nye ældrelov i fuld gang. Vi arbejder målrettet med helhedspleje i faste tværfaglige teams med visitation tæt på borgeren. Vi søger dig, der ser muligheder i denne udvikling, og som brænder for at gøre en mærkbar forskel i dagtimerne.

Er du nyuddannet, må du meget gerne søge, vi skal nok sørge for en god og tryg opstart som nyuddannet SSH’er.

Søger du tilkaldevikar, eller som ufaglært er du også velkommen til at sende en ansøgning.

Citat fra en af vores social- og sundhedsassistenter: 

”Her er masser af faglige udfordringer.”

Dine primære opgaver

  • Helhedspleje: Du udfører personlig pleje, praktisk hjælp og rehabiliterende opgaver med udgangspunkt i borgerens egne ressourcer.
  • Relationer: Du sikrer kontinuitet og tryghed for de ældre som en fast del af borgerens mini-team.
  • Faglig dokumentation: Du observerer ændringer i borgerens helbredstilstand og dokumenterer dette i vores omsorgssystem.
  • Tværfagligt samarbejde: Du sparrer dagligt med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og terapeuter. 

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet social- og sundhedshjælper (SSH).
  • Har en positiv tilgang til forandringer og har lyst til at arbejde ud fra ældrelovens principper om mere frihed og mindre bureaukrati.
  • Er stærk i din faglighed og formår at skabe tillid og stærke relationer til både borgere og pårørende.
  • Trives med selvstændigt arbejde, men samtidig vægter det gode kollegaskab i teamet.

Hvad vi tilbyder dig

  • Fast dagvagt med et timetal, der passer til dit arbejdsliv (f.eks. 30-37 timer ugentligt).
  • Weekendvagt med 5 eller 6 weekender på 12 uger. 
  • En grundig introduktion og oplæring i vores arbejdsgange og de nye rammer for ældreloven.
  • Medindflydelse på planlægningen og organiseringen af arbejdet i de nye mini-teams.
  • Et arbejdsmiljø med højt til loftet, god humor og fokus på trivsel.
  • Du er velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe og mærke den gode stemning hos os.

Ring til områdeleder Camilla Baumbach på 23822506.

Praktisk information og ansøgning

  • Ansættelsesform: Fast stilling.
  • Arbejdstid: Dagvagt.
  • Ansøgningsfrist: 4. oktober 2026.
  • Ansættelsesstart: 1. november 2026 eller efter aftale.
  • Løn- og ansættelsesvilkår: Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst ( FOA) og principperne for lokal løndannelse. Derudover kan der aftales kvalifikations- og funktionstillæg. Den forventede samlede løn ligger i niveauet kr.: 28.529,08 - 32.840,58 + årligt grundlønstrin for en 37 timers ansættelse pr. måned ekskl. pension, afhængig af erfaring og kompetencer.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo

Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør. 

Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.

Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil. 
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Områdeleder i Melby området Camilla Baumbach +4523822506
Jobområde: Ældre, Sundhed og Pleje
Varighed: Fastansættelse
Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende
Stillingsbetegnelse: Social- og sundhedshjælper
Ugentlig arbejdstid: 30-37 timer
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk
Telefon: +45 47 78 40 00 mail@halsnaes.dk
CVR: 29 18 84 16